Lottokupon købt i lokal brugs udløser gevinst på 70 millioner

En lottokupon købt i Dianalund har udløst en gevinst på knap 70 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fire rækker på en Eurojackpot-kupon har nu gjort en kunde i SuperBrugsen Dianalund særdeles velhavende.

Med en gevinst på 69.678.692 kroner er der tale om en potentielt livsforandrende begivenhed, når den skattefri gevinst tikker ind på kontoen hos vinderen.

Eurojackpot Lotto
Læs også
Eurojackpotspiller vinder millioner - kupon købt i Nykøbing Falster
Eurojackpot Lotto
Læs også
Eurojackpotspiller vinder millioner - kupon købt i Nykøbing Falster

Ifølge Danske Lotteri Spil har vinderen dog endnu ikke givet sig til kende.

- Det er jo en helt fantastisk måde at starte 2021 på. Vi er så glade for, at Danmark nu får årets første store vinder af Eurojackpot - og så midt i en coronatid, hvor man har ekstra meget brug for at kunne gøre drømme til virkelighed. Der skal lyde et kæmpe tillykke herfra, siger direktør i Danske Lotteri Spil, Pernille Mehl.

Ikke den største gevinst i historien

Selvom der er tale om svimlende stor gevinst, så er der dog langt fra tale om de største gevinster i historien. Således trak en kupon købt i Helsingør i 2015 en gevinst på 315.009.958 kroner, og en kupon fra Kalundborg gav i 2018 en gevinst på 210.688.619 kroner.

Alle, der vinder betydelige præmier i eksempelvis Lotto hos Danske Spil, får økonomisk rådgivning, så en række af de praktiske ting kan komme på plads.

Ungens vindertal er i øvrigt de følgende: 2, 3, 16, 33, 46. Stjernetal: 2, 10.


Nyhedsoverblik