Lokale idrætsklubber mister medlemmer: - Vi er rigtig kede af det

I Næstved Kommune er antallet af medlemmer i foreningsidrætten faldet med 703 på bare ét år. Det har store konsekvenser for de lokale klubber.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

11 kilometer fra Næstved ligger Lundebakke Gymnastikforening og deres fodboldklub. De har samlet mistet 62 medlemmer det seneste år. 

- Vi er rigtigt kede af det. Færre medlemmer betyder, at det er hårdere at få økonomien til at hænge sammen. Det er specielt ærgeligt med de unge mennesker, som vi skal bruge som hjælpetrænere. Når de ikke er tilknyttet vores forening, så dør den lige så stille, siger formand i foreningen, Joy Sørensen til TV ØST. 

I Næstved og Guldborgsund Kommune står det generelt kritisk til med foreningsidrætten, hvor medlemstallene daler. Det viser samlede tal fra DGI og Danmarks Idrætsforbund.

quote Vi kan se, at det er over en bred kam, at der er udfordringer for foreningerne i Næstved Kommune

Michael Fester, analytiker fra Danmarks Idrætsforening

I Næstved Kommune er antallet af medlemmer faldet med 703 på bare et år. I Guldborgsund Kommune er tallene faldet med 841 medlemmer. Det er på trods af, at foreningsidrætten på landsplan steg med 9.095 medlemmer fra 2016 til 2017. 

​Næstved Kommune skraber bunden

​​​Sidste år lavede Danmarks Idrætsforbund (DIF) en liste, der rangerede alle landets kommuner efter, hvor gode de var til at skabe ordentlige vilkår for idrætsforeningerne. Her målte DIF blandt andet på faciliteter. Næstved Kommune ligger nummer 92 ud af 93 over de kommuner, der er dårligst til at gøre noget for foreningsidrætten. 

- Vi kan se, at det er over en bred kam, at der er udfordringer for foreningerne i Næstved Kommune, siger analytiker Michael Fester fra Danmarks Idrætsforening til TV ØST.

Ifølge ham handler det ikke kun om, at kommunerne skal poste penge i foreningerne: 

- Løsningen er ikke altid at bygge nye haller. Det handler også om, hvorvidt vi bruger ressourcerne bedst muligt. Vi kan se, at Næstved Kommune bruger færrest penge på idræt, så selvfølgelig vil penge hjælpe, men der er flere faktorer, der spiller ind, siger han til TV ØST. 

​Kommunen glemmer landområderne

En væsentlig faktor kan være geografi. Formanden i Lundebakke Gymnastikforening i Toksværd føler, at Næstved Kommune har overset de lokale foreninger ude på landet. Tilbage i 2015 flyttede kommunen de ældste klasser fra den lokale skole over i en skole tættere på Næstved by. Formanden mener, at det har haft betydning for deres klub: 

Læs også
Idrætsforeninger samarbejder med skoler: - Vi kan ikke være med, hvis vi bare holder os i ro
Læs også
Idrætsforeninger samarbejder med skoler: - Vi kan ikke være med, hvis vi bare holder os i ro

- I Danmark går børnene i skole til klokken tre. Når de så skal cykle hjem fra Fensmark, så er de for trætte, og så kan ingen få dem afsted til idræt, siger Joy Sørensen.

Derudover tilbyder Næstved Kommune at betale for de unge skoleelevers valgfag. Fag hvor de blandt andet har mulighed for at gå til fodbold. Her har kommunen har kun lavet aftaler med klubber tæt på byen og ifølge Lundebakke Gymnastikforenings formand, har det kostet på antallet af medlemmer i klubben i Toksværd: 

- Jeg er en frivillig ildsjæl, og jeg vil rigtigt gerne have, at kommunen anser mig som ansat. De skal sige, her er en pose penge, gør hvad du kan for børnene, de voksne skatteydere og de ældre, siger Joy Sørensen. 

Idrætsforeningen har flere gange forsøgt at komme i dialog med byrådspolitikere i Næstved Kommune. Nu efterlyser formanden mindre snak og mere handling fra Næstved Kommunes side:

- Problemet er, at den største modspiller er Næstved Kommune. De burde jo være en medspiller, lyder det fra Joy Sørensen. 


Nyhedsoverblik