Lille Esther blev født på gulvet i kørende elevator

Et par fra Næstved fik deres livs oplevelse, da fødslen måtte udføres midt på gulvet i en konstant kørende elevator.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En fødsel midt på gulvet i en elevator er ikke hverdag.

Men det var præcist hvad der skete søndag morgen i Næstved, da Ying Ying Lo og Karsten Fager blev forældre.

Fødslen gik pludselig meget hurtigt – og midt på gulvet i elevatoren kom lille Esther til verden.

- Døren gik op og i, og elevatoren kørte op og ned. Der var virkelig gang i den søndag morgen, fortæller Karsten Fager. Folk stod og kiggede, når elevatoren kom frem, og nogen smed ting ind for at hjælpe, fortæller Karsten Fanger.

Trak ikke vejret

Fødslen gik imidlertid ikke som den skulle. Da Esther kom ud var hun nemlig helt blå, og trak ikke vejret.

- Jeg kastede bare min telefon ud til en mand, da døren åbnede og råbte, at han skulle ringe 112. Imens vi ventede udførte vi hjerte og åndedrætsmassage på den lille baby, fortæller Karsten Fager.

Heldigvis gik alt  godt, og Ying Ying Lo og Karsten Fager er nu begge hjemme med deres lille datter. Det skulle dog helst være sidste gang, at familien føder på gulvet i en elevatur.

- Næste gang skal det ikke være på den måde, siger Ying Ying Lo i dag.

 


Nyhedsoverblik