Langs Susåen 22.7 2009

Den fredfyldte natur er skiftet ud med susende biler for en kort stund. Dagens etape starter i et stort kryds midt i Næstved og går et stykke vej langs den fritlagte Suså. Åen har levet et omskifteligt liv og har været gemt væk i mange år. Men nu løber åen frit gennem en del af byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sille Roulund og guide Bendt Christensen kommer også forbi det gamle fiskerleje i Appenæs. Nu er der stille men engang emmede stedet af liv fra fiskerne, der kom i land med deres fangst. Nu er Gavnø et fredfyldt smukt sted. Men i middelalderen var det en røverborg, som Margrethe den 1. ville have lavet om til klosterkirke. Om hun også havde forestillet sig, at der i år 2009 skulle brygges øl, er ikke til at vide. Men nu ligger der også et lille eksklusivt bryggeri på adressen.

Ruten slutter på intet mindre end en luksus shelterplads. Her er der mulighed for at gå på toilettet og komme i bad. Og man behøver ikke spare på det varme vand – der er nemlig jordvarme!

[video:flv:090721_MAGASIN_SJAELLANDSLEDEN10.flv]

 


Nyhedsoverblik