Lærer fritaget for undervisning efter kysse-øvelse i 6. klasse

To elever skulle tungekysse, mens resten af en 6. klasse skulle kysse hinanden på kinden. Tillidsøvelsen får nu konsekvenser for læreren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvindelig klasselærer er blevet fritaget fra at undervise eleverne i en 6. klasse på Lille Næstved Skoles afdeling Karrebæk på ubestemt tid.

Det skriver avisen Sjællandske onsdag. 

Det sker efter klasselæreren tilbage i september i år ifølge avisen filmede to drenge tungekysse med hinanden under en samarbejdsøvelse. Efterfølgende havde hun fået resten af klassen til at stille sig i en rundkreds og kysse hinanden på kinden som en tillidsøvelse.

quote Hvis bare ledelsen havde allokeret hende et andet sted hen noget tidligere, så var der aldrig blevet sådan en stor sag ud af det

Erik Madsen, forælder til elev i 6. klasse, Lille Næstved Skole, afd. Karrebæk

Hele kysseepisoden har betydet, at gruppe forældre har mistet tilliden til læreren.

De valgte lørdag at gå til Sjællandske med deres frustrationer, efter flere måneder med skriverier og møder mellem forældrene og ledelsen. De ønskede ifølge Sjællandske, at klasselæreren blev forflyttet. Erik Madsen er en af de forældre, der udtalte sig i lørdags. Han mener sagen kunne være håndteret bedre.

- Hvis bare ledelsen havde allokeret hende et andet sted hen noget tidligere, så var der aldrig blevet sådan en stor sag ud af det, siger han til Sjællandske.

- Læreren har begået en fejl

Leder af Lille Næstved Skole, Torben Møller Nielsen, har ikke ønsket at kommentere sagen, efter klasselæreren er blevet fritaget. Men i lørdags beklagede han hele situationen på skolens vegne. 

quote Normalen er ikke, at man beder børnene om at kysse hinanden. Læreren har begået en fejl

Torben Møller Nielsen, leder, Lille Næstved Skole

Men han slog samtidig fast, at skolen ikke ville efterkomme forældrnes ønske om at flytte læreren.

- Normalen er ikke, at man beder børnene om at kysse hinanden. Læreren har begået en fejl, og de skulle have stoppet det. Vi begår alle fejl. Jeg er sikker på, at mine medarbejdere har lært af deres fejl, sagde han lørdag til Sjællandske.

180427_digitalisering_c_bin.01.jpg
Læs også
Beredskabsdirektør er fritaget for tjeneste i Vestsjællands Brandvæsen
180427_digitalisering_c_bin.01.jpg
Læs også
Beredskabsdirektør er fritaget for tjeneste i Vestsjællands Brandvæsen

Ifølge Sjællandske har en elev valgt at forlade klassen efter episoden. 


Nyhedsoverblik