Lægekonsulent sendte syg kvinde på arbejde

Næstved Kommune har tabt sag, hvor lægekonsulent mente syg kvinde kunne arbejde

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

44-årige Rikke Rosendal var opereret i hoften og fik betændelse i benet, der betød at hun jævnligt skulle sprøjtes med binyrebarkhormon på hospitalet for at holde smerterne væk. Alligevel mente lægekonsulenten i Næstved Kommune, at Rikke Rosendal var frisk nok til at arbejde.
Sagsbehandleren sagde, at lægekonsulenten havde vurderet, at sygedagpengene skulle stoppe, og at det måtte de forholde sig til. Hun sagde, at hun ikke kunne svare på noget, for hun var ikke læge.

- Jeg bad om at tale med lægekonsulenten, men ham må man jo ikke tale med. Han har aldrig set mig eller talt med mig, siger Rikke Rosendal, der inden hun blev syg var butikschef og havde arbejdet fuldtid i 30 år.

Hun klagede til Beskæftigelsesankenævnet over Næstved Kommunes afgørelse. Fik medhold og udbetalt fire måneders sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.

- Jeg er blevet behandlet ad helvede til af Næstved Jobcenter. Afgørelsen viser, at kommunen begik en fejl – man kan ikke stadig være i behandling på hospitalet og så bare sige: Du fejler ikke noget, siger Rikke Rosendal, der nu har fået det bedre og er i prøvepraktik i en tøjbutik.

LO Midtsjælland ser mange lignende sager og peger på et overordnet problem med lægekonsulenterne, der bliver tillagt stor vægt i sager om sygedagpenge, fleksjob, revalidering og førtidspension:

- De ser aldrig folk. De sidder og vurderer ud fra nogle lægepapirer ude fra byen, men uden at kunne sidde over for patienten og foretage en vurdering og afstemme mulige usikkerhed.

 

 


Nyhedsoverblik