En dråbe blod kan muligvis fremover føre til en bedre og mere præcis behandling af kræftsyge patienter.
Et nyt forsøg på Sjællands Universitetshospital i Næstved tester en ny teknik, hvor blodprøver måske på sigt kan erstatte smertefulde vævsprøver fra kræftsyge patienter. Det kan du læse om her.
Hør mere om den nye teknik her, hvor speciallæge Malene Frank svarer på spørgsmålene.
Hvad er nyt med denne undersøgelse?
- I stedet for at tage en vævsprøve fra svulsterne i lungen på patienten, så tager man i stedet en blodprøve, og finder kræftcellerne der.
- Selve teknikken bag, liquid biopsy, er ikke ny, men det er nyt, at vi begynder at kunne finde detaljer om de enkelte kræftceller i blodet. Vi kan simpelthen finde og analysere DNA fra forskellige tumorer spredt ud i kroppen i blodet.
- Vi er blevet bedre og bedre til at lave de rigtige analyser af kræftknuden og detaljer om dem i blodet, og derfor vil vi gerne begynde at bruge det mere. Men det er stadig en ny metode, som vi endnu ikke er klar til at tage i brug som standardmetode på afdelingerne i morgen. Der går nogle år før det for alvor bliver almindeligt at bruge det.
Hvad handler teknikken om?
- Liquid biopsy handler om at indsamle og analysere celler fra en patient fundet i væsker, typisk i patientens blod.
- Det er en teknik, der bruges i mange forskellige grene af lægevidenskaben. For os som kræftlæger kan det give os meget viden på kort tid - og vi får mange detaljer, som vi ikke får ved at tage en normal prøve.
Om teknikken
Metoden kan bruges til at overvåge en række typer kræft, men teknikken bruges også til at følge patienter med en blodprop i hjertet og til at analysere fostres celler og blodtyper, udelukkende ved at tage en blodprøve fra moderen.
Hvorfor er teknikken god?
- Vi oplever, at patienterne er meget glade for det. Smerter er her en almindelig komplikation ved en biopsi. Samtidig sker det ofte, at vi ikke får kræftceller nok med ud til at kunne analysere dem, og så skal patienten igennem indgrebet igen.
- Det er stadig en guld-standard at tage en vævsprøve direkte fra tumoren. Men vores teori er, at vi kan få de samme informationer ved finde DNA fra kræftcellerne direkte fra patientens blod. Det er det, som vi undersøger nu.
- Faktisk ser det ud til, at vi med lungekræft og andre typer kræft med udbredt spredning i kroppen kan få et bedre billede af sygdommen, end vi hidtil har kunnet få ved at tage vævsprøver.
Er blodprøven lige så god til at få viden om kræftens udvikling som en vævsprøve?
- Vi tør ikke sige, at blodprøven er lige så god som en biopsi. Det er noget af det, som vi med dette forsøg undersøger – og vi er langt fra alene. Det er en teknik, der undersøges meget intensivt lige nu.
- Vi er endnu ikke der, hvor vi tør lade testen stå alene. Tit tager vi en vævsprøve også for at være helt sikre på vores resultater. Men på de 30 patienter, som vi indtil nu har haft igennem vores forsøg, ser det rigtig lovende ud.
Erstatter det scanninger?
- Det kommer til at fungere som et supplement, ikke en erstatning for scanninger. Er vi i tvivl, så peger det i den retning.
Om biopsier
At få taget en vævsprøve - af lægerne kaldet en biopsi - er en smertefuld, ubehagelig og potentielt risikabel procedure for patienterne. Her føres en tyk nål ind i lungevævet på patienten. Det kan medføre blødninger eller betændelser i lungen, og kan i sjældne tilfælde føre til, at lungen klapper sammen. Derfor er en blodprøve langt mere skånsom.
Ændrer det behandlingen bagefter?
- Jeg tror, at det godt kan ændre behandlingen af kræftpatienterne, fordi vi får en ret detaljeret viden om kræftknuden. Ved behandling af lungekræft og andre typer kræft går vi ned på genniveau for at blive klogere på sygdommen. Det er viden, som vi også kan få fra blodprøven. Dermed kan vi måske tidligere end i dag give målrettet behandling.
Koster det ekstra at bruge den nye teknik?
- Det er et godt spørgsmål. Alt i alt tror jeg, at det sundhedsmæssigt bliver en besparelse, fordi vi giver patienter en mere effektiv behandling, forstået på den måde, at vi kommer tidligere i gang med en målrettet behandling end vi gør i dag. Analyserne er relativt dyre i sig selv, men samlet set tror jeg, at det sparer penge. Og så har vi slet ikke talt om bivirkninger og komplikationer.
Redder det liv?
- Det er også et godt spørgsmål. Hvis vi kan spare patienterne for behandling, der ikke virker, og som måske giver alvorlige bivirkninger, der måske i yderste konsekvens kan føre til døden. så kan det rede liv. Men det er ikke sikkert, at det kan forlænge patienternes liv. Men det vil kunne men spare bivirkninger og lidelser.
Vil I tage flere prøver end i dag?
- Ja, klart. Vi vil tage flere blodprøver for at få flere informationer. I dag tager vi kun biopsier, når det er yderst nødvendigt. Også af hensyn til faren for komplikationer.