Lade brændt ned: Ilden spredte sig til hus 100 meter væk

Onsdag aften brød en lade i Spjellerup ved Næstved i brand. Kraftig vind gjorde, at tagrenden på et hus 100 meter væk også blev antændt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en overtændt lade, der mødte Midt og Sydsjællands Brand og Rending, da de onsdag aften kørte til Spjellerup vest for Næstved.

Laden stod ikke til at rede, men 11 brandfolk fra stationen i Fuglebjerg og to mand fra Beredskabsstyrelsen fik travlt med at redde et nærliggende maskinhus og et hus.

Kraftig vind gjorde nemlig, at der var fare for at ilden bredte sig:

 

- Vi havde flyveild, som fløj 2-300 meter øst mod vest. Vi kunne se, da vi kom frem allerede, at det havde fået fat i tagrenden på et hus, der ligger 100 meter væk, sagde Indsatsleder, Erik Andersen.

Det lykkedes brandvæsnet at redde både maskinhus og det nærlggende hus.

Ved midnat brændte laden stadig, og brandvæsnet satte brandvagter på til at holde øje.

Ifølge Erik Andersen er det formentlig enten en kortslutning i en el-installation eller et halmfyr, der var årsag til branden.

 


Nyhedsoverblik