Kvinde varetægtsfængslet efter færdselsuheld - var sandsynligvis påvirket af lattergas

En 31-årig kvinde er blevet sigtet og varetægtsfængslet, efter hun sandsynligvis var påvirket af lattergas under et færdselsuheld.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 31-årig kvinde er fredag formiddag blevet varetægtsfængslet, efter hun var involveret i et færdselsuheld i onsdags.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Færdselsuheldet skete på Tybjergvej uden for Tybjerg onsdag klokken 15.54. Kvinden kom kørende i bil, da hun mistede herredømmet over bilen og ramte frontalt ind i et vejtræ.

Et treårigt barn var med i bilen og blev efterfølgende fløjet til behandling på Rigshospitalet. Den 31-årige kvinde og en anden passager blev kørt til behandling på sygehuset.

Påvirket af lattergas

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi viser undersøgelser, at kvinden med stor sandsynlighed var påvirket af lattergas på ulykkestidspunktet. Derfor er hun sigtet efter straffelovens paragraf 240, som handler om uagtsomt at have forvoldt alvorlig skade på andre, og efter færdselslovens paragraf 54 om kørsel i påvirket tilstand.

Læs også
Vanvidsbilist kørte 161 kilometer i timen - måtte køre 80 
Læs også
Vanvidsbilist kørte 161 kilometer i timen - måtte køre 80 

- Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at man ikke kører bil, når man er påvirket. Sagen i dag viser med al tydelighed, hvor galt det kan gå. Det er selv sagt en sag, som vi tager meget alvorligt, udtaler mødende anklager Iben Grønbæk i pressemeddelelsen.

Kvinden er varetægtsfængslet frem til den 5. oktober.


Nyhedsoverblik