Kvinde mistede livet under tons tung arbejdsmaskine - virksomhed risikerer bødestraf

Arbejdstilsynet giver entreprenørvirksomheden M.J. Eriksson et strakspåbud, efter en 46-årige kvinde mistede livet på en byggeplads i Glumsø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En almindelig arbejdsdag på Banedanmarks byggeplads ved Glumsø endte onsdag den 3. juni fatalt, da en 46-årig kvinde mistede livet under et 17 tons tungt arbejdskøretøj.

quote Føreren er i dybt chok, han er meget påvirket af ulykken

Mads Justesen, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Nu risikerer entreprenørvirksomheden M.J. Eriksson, hvor kvinden var ansat som landmåler, at blive politianmeldt eller at skulle betale en bødestraf.

Det viser en aktindsigt i Arbejdstilsynets besøgsrapport, som TV2 ØST har fået.

Entreprenørvirksomheden udfører sammen med Banedanmark et større sporarbejde ved Glumsø. Her bevægede kvinden sig rundt i et område på byggepladsen, hvor hun blev ramt af en jorddumper.

Kvinden var ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi iført reglementeret sikkerhedsudstyr, blandt andet en refleksvest, da det store arbejdskøretøj, der var ved at bakke, påkørte hende. 

Ifølge Arbejdstilsynet var der ikke synlig adskillelse af kørende trafik og gående på det område, hvor kvinde blev ramt. Derfor får M.J. Eriksson et strakspåbud af Arbejdstilsynet om at sikre en synlig adskillelse.

Politiet tog blodprøve af føreren

Arbejdstilsynet vil samtidig vurdere, hvorvidt entreprenørvirksomheden skal politianmeldes eller idømmes en bødestraf.

Den typiske bødestraf ligger ifølge Arbejdstilsynet som minimum på 40.000 kroner, men beløbet kan blive forhøjet ved skærpende omstændigheder.

Glumsø ringsted-femern-banen 1
Læs også
Arbejdsulykke undersøges til bunds - blev kørt ned af 17 tons tungt køretøj
Glumsø ringsted-femern-banen 1
Læs også
Arbejdsulykke undersøges til bunds - blev kørt ned af 17 tons tungt køretøj

Dagen efter arbejdsulykken oplyste politiet, at føreren af jorddumperen var rystet over hændelsen.

- Det er en meget tragisk ulykke.

- Føreren er i dybt chok, han er meget påvirket af ulykken, sagde Mads Justesen, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Artiklen fortsætter under billedet.

Siden slutningen af marts har togdriften mellem Ringsted og Næstved været indstillet, fordi der skal laves et omfattende sporarbejde ved Glumsø.
Siden slutningen af marts har togdriften mellem Ringsted og Næstved været indstillet, fordi der skal laves et omfattende sporarbejde ved Glumsø. Foto: Henrik Larsen

Udover politiet og Arbejdstilsynet var der også indkaldt en bilinspektør til ulykkesstedet for at undersøge, om køretøjet, en tre akslet knækstyret dumper, levede op til alle krav.

- Umiddelbart var der ikke nogen fejl på den, fortalte Mads Justesen, der understregede, at undersøgelsen af køretøjet endnu ikke var afsluttet.

pabst_bageri.2.jpg
Læs også
Ung bagerjomfru fik skåret fire fingre af i brødskærer - nu får bageri flere påbud
pabst_bageri.2.jpg
Læs også
Ung bagerjomfru fik skåret fire fingre af i brødskærer - nu får bageri flere påbud

Føreren af dumperen fik efter ulykken taget en rutinemæssig blodprøve af politiet.

- Intet tyder på, at han var påvirket af hverken narko eller spiritus under kørslen, sagde Mads Justesen.

Når politiet, bilinspektøren og Arbejdstilsynet har aflagt rapport om sagen, vil det blive besluttet, om der skal køres en strafferetslig sag.

Arbejdet på byggepladsen kan først blive genoptaget, når M.J. Eriksson har sørget for en synlig adskillelse mellem kørende trafik og gående.


Nyhedsoverblik