Kvinde indlagt: Vidner måtte trække overfaldsmand væk

En flok vidner gjorde en stor forskel, da en 40-årig mand mandag overfaldt og tog kvælertag på en 37-årig kvinde i Fuglebjerg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 40-årig mand fra Næstved fremstilles i dag i grundlovsforhør efter et særdeles voldeligt overfald i Fuglebjerg mellem Slagelse og Næstved i går eftermiddag.

Det skriver Sjællandske.

quote Vidnernes indsats er meget prisværdig. Vi opfordrer selvfølgelig ikke til, at man griber ind på den måde, men når man går sammen, minimerer man også risikoen - og i det her tilfælde har det gjort en stor forskel.

 Jens Frederiksen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Her tildelte manden adskillige slag i ansigtet og tog kvælertag på en 37-årig kvinde, som på det tidspunkt sad i sin bil.

Her sad også en lille pige.

Vidner trak mand væk

Heldigvis var der mange vidner i nærheden, og det lykkedes dem at få trukket den 40-årige væk - han holdt dog så godt fast i sit offer, at hun ligeledes blev hevet med og røg ud af bilen.

- Da det stod værst til, var der fire mænd og to kvinder, som holdt ham fast. Selvom han kæmper rigtigt godt imod, får de holdt ham nede på jorden, indtil vi kommer, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jens Frederiksen til Sjællandske og tilføjer:

- Vidnernes indsats er meget prisværdig. Vi opfordrer selvfølgelig ikke til, at man griber ind på den måde, men når man går sammen, minimerer man også risikoen - og i det her tilfælde har det gjort en stor forskel.

Den 37-årige kvinde fra Næstved er indlagt på Slagelse Sygehus, hvor hun mandag blev behandlet for hovedskader. Hun er lykkeligvis uden for livsfare.

politi12.jpg
Læs også
Mand tager kvælertag på kvinde i Fuglebjerg: Er sigtet for grov vold
politi12.jpg
Læs også
Mand tager kvælertag på kvinde i Fuglebjerg: Er sigtet for grov vold

Nyhedsoverblik