Kvinde anmelder voldtægt i Næstved – politiet søger nu vidner

En 25-årig kvinde anmeldte lørdag morgen en voldtægt, som skulle være foregået i Næstved. Politiet søger nu vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lørdag morgen anmeldte en 25-årig kvinde en voldtægt i Næstved.

Det oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

En forbipasserende fandt den 25-årige kvinde, der er fra lokalområdet, siddende i området ved Sankt Peders Kirke, hvorefter kvinden fortalte, at hun var blevet voldtaget.

Politiet søger vidner

Det ledte til en politianmeldelse, som efterfølgende afsøgte området med hunde.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget i området omkring klokken 05.30-05.45 lørdag morgen.

Gerningsmanden beskrives som cirka 175 centimeter høj og med brunt hår.