Kunsthal får fem millioner kroner til udstilling om samfund og sygdom

Kunsthal Rønnebæksholm ved Næstved modtager fem millioner kroner til en udstilling om jorden, sygdom og samfund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En enig jury har besluttet at tildele fem millioner kroner til en ny udstilling på Kunsthal Rønnebæksholm. De har nemlig vundet Udstillingsprisen Vision 2020.

Det oplyser kunsthallen på deres hjemmeside

Udstillingen vil få navnet Soil. Sickness. Society. og den kommer til at foregå som et samarbejde med Oringe Psykiatriske Hospital og Næstved Sygehus.

En højaktuel udstilling

Det er Bikubenfonden, der en gang om året uddeler Udstillingsprisen Vision, og i 2020 er det Kunsthal Rønnebæksholm, der har fået tildelt fem millioner kroner til at realisere en udstilling for.

Juryen har valgt at støtte udstillingen, fordi den tager fat i et højaktuelt emne og inddrager Oringe Psykiatriske Hospital og Næstved Sygehus i en undersøgelse af, hvordan sundhedssystemet, økosystemet og det økonomiske system påvirker vores liv.

quote Udstillingen bygger på en idé om, at vores kroppes helbred er betinget af samfundets helbred

Jacob Wamberg, jurymedlem

- Udstillingen bygger på en idé om, at vores kroppes helbred er betinget af samfundets, og at begge igen hører sammen med naturens og jordens tilstand. Ved håndgribeligt at lade kunsten intervenere i to sygehuse og naturen ved Kunsthal Rønnebæksholm viser udstillingen, at kunsten kan medvirke til en tiltrængt samfundsmæssig forandring, siger jurymedlem Jacob Wamberg i en pressemeddelelse.

Folkekøkken og terapi

Udstilling tager afsæt i Rønnebæksholms historie. Her boede N.F.S. Grundtvig med sin kone Marie Toft, der på egnen blev kendt for blandet andet at skabe bedre vilkår for samfundets svageste.

Man vil kunne opleve danske og internationale kunstnere, der arbejder med en række forskellige kunstneriske udtryk, og de byder blandt andet på performances og foredrag, men der vil også være publikumsinddragende elementer som for eksempel vandreture og folkekøkken.

Læs også
Revylegende med landskendt overskæg forlader sit livsværk under coronakrisen
Læs også
Revylegende med landskendt overskæg forlader sit livsværk under coronakrisen

Og på Oringe Psykiatriske Hospital og Næstved Sygehus, der vil komme til at fungere som satellitter i udstillingen, udfolder kunsten sig blandt andet som terapeutiske seancer og som permanet udsmykning.

Udstillingen kan ses fra sommeren 2021.


Nyhedsoverblik