Kun 2 daginstitutioner har længe åbent

Selvom eksempelvis butikkerne og sundhedsvæsnet holder længe åbent, så har kun 2 daginstitutioner i regionen åbent efter klokken 18.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skal du meget tidligt på arbejde om morgenen eller får du sent fri, så kan du have et problem, hvis du har børn, der skal passes.

Kun 2 daginstitutioner i hele regionen tilbyder nemlig pasning efter klokken 18 om aftenen, og i de tidlige morgentimer og i weekenden er det så godt som umuligt.

For selvom lukkeloven er afskaffet, og langt flere har fået skæve arbejdstider, så er tilbuddene til de ansatte ikke fulgt med.

Det viser Projekt Børnepasnings årlige åbningstidsundersøgelse, der offentliggøres i Ugebrevet A4, mandag.

Det giver især problemer for de butiksansatte, for ansatte i sundhedsvæsenet, politiet og en række service-erhverv.

Ikke fulgt med

- De kommunale pasningstilbud har ikke rigtig indrettet sig efter arbejdsmarkedet i dag. Folk har ikke længere et 8-16-job, men institutionerne er stadig indrettet, som om det er tilfældet, siger arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, Ole Steen Olsen.

Kun i Slagelse og Næstved er der i sendeområdet institutioner, der har åbent efter klokken 18. På landsplan har kun København, Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Lejre og Esbjerg sådan et tilbud, skriver Ugebrevet A4.


Nyhedsoverblik