Kulturarvsstyrelse vil have Sparresholm Gods genopbygget

Intet er besluttet endeligt endnu, men ejeren af Sparresholm Gods regner med at stedet skal genopføres.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kulturarvsstyrelsen vil efter alt at dømme have, at Sparresholm Gods skal genopbygges.

Det fortæller godsejer Thomas Garth-Grüner, hvis hjem Sparresholm Gods i sidste uge blev ødelagt i en voldsom brand.

Han har haft besøg af Kulturstyrelsen, og de gav en klar indikation af, at godset skal genopføres.

- De sagde, at de ikke kunne forestille sig, at der ikke skulle stå en bygning noget lignende den brændte, siger Thomas Garth-Grüner til Sjællandske.

Politiet undersøger stadig brand

Godset var forsikret gennem Tryg, men det er endnu for tidligt at tale konkret om en genopbygning.

Ruinen er nemlig endnu ikke frigivet af politiets teknikere. Først når det er sket kan håndværkere se detaljeret på skaderne, og se hvor meget der kan bevares.

Håbet er dog, at blandt andet hovedtrappen og nogle statuer kan genbruges.

 

Læs også:

Sparresholm Gods brændt ned til grunden

Godsejer håber på genopbygning af Sparresholm

Hovedbygning på Sparresholm Gods brændt ned

Godsejer: Alle mine ting er brændt


Nyhedsoverblik