Kronede dage for kanoudlejere: - Det er den vildeste sæson, vi har oplevet i 40 år

Rekordmange tilbringer deres sommerferie hjemme i år, og det nyder kanoudlejere godt af.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sommerferien er over os, og for mange bliver det en dansk en af slagsen. Derfor er rekordmange på udkig efter sjove aktiviteter i naturen, som man kan hygge sig sammen med som familie eller med sine venner.

Og hér kommer kanoturen i spil.

quote Vi har fyrre års jubilæum i år, og vi har aldrig oplevet noget lignende. Indtil videre er det helt ekstremt

Peer-Henrik Nieman, ejer, Broby Kanoudlejning

- I begyndelsen skal man lige have fundet fidusen, men i løbet af ti minutter har man fundet ud af, hvordan man styrer den, og så går det fint. Det er noget alle kan, siger Peer-Henrik Nieman, der udlejer kanoer på Susåen.

Peer-Henrik Nieman ejer Broby Kanoudlejning og driver Suså Kanoudlejning. Han har mange års erfaring i branchen, og dette års sæson stikker ud som noget helt enestående.  

- Det er den vildeste sæson, vi har oplevet. Vi har fyrre års jubilæum i år, og vi har aldrig oplevet noget lignende. Indtil videre er det helt ekstremt, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Peer-Henrik Nieman ejer Broby Kanoudlejning og driver Suså Kanoudlejning. Han har mange års erfaring i branchen, og dette års sæson stikker ud som noget helt enestående.  
Peer-Henrik Nieman ejer Broby Kanoudlejning og driver Suså Kanoudlejning. Han har mange års erfaring i branchen, og dette års sæson stikker ud som noget helt enestående.   Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Frem til Kristi Himmelfartsferien har der været dobbelt så mange kanosejladser som året forinden.

- Sæsonen startede allerede, da corona begyndte at komme. Vi havde meget mere travlt i foråret, end vi plejer at have. Folk kunne jo ikke lave ret meget andet, så de kom, fordi de ville ud i naturen. 

tempelkrog3.jpg
Læs også
Ny cykelrute præsenteret: Tag på tur gennem istidens landskab i sommerferien
tempelkrog3.jpg
Læs også
Ny cykelrute præsenteret: Tag på tur gennem istidens landskab i sommerferien

Corona-situationen og udsigten til dejligt sommervejr har også betydet, at Peer-Henrik Nieman allerede nu har langt flere kanoudlejninger i løbet af sommeren, end han er vant til.

- Vi er faktisk fuldt booket de kommende weekender. Det er først til august, at vi har ledige kanoer i weekenderne, siger han.

Kanotur erstatter Fortnite

Hos Broby og Suså Kanoudlejning kan man vælge forskellige distancer alt efter hvor mange dage, man har lyst til at ro i kano.

Den længste tur strækker sig over 50 kilometer og går fra Vetterslev til Næstved ad Suså-systemet med Tystrup-Bavelse-søerne. Det tager tre til fire dage at nå igennem den længste rute, og undervejs er der mulighed for at overnatte og gøre hvil på en af de 14 lejr- og rastepladser.

Oplevelserne på Susåen lokker både familier og vennegrupper til i stor stil. På den første lørdag efter skolernes sommerferie havde Kaspar Wahlstrøm fra Næstved eksempelvis taget sin søn, Oliver Wahlstrøm, og to af hans kammerater med på kanotur.

- Vi skal ud i naturen. Nu har de spillet nok Fortnite, så nu skal vi lige ud og se lidt natur i stedet for, fortæller Kaspar Wahlstrøm.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Ifølge Kaspar Wahlstrøm er det vigtigt, at drenge kommer ud i naturen og lærer at sejle en kano. 
Ifølge Kaspar Wahlstrøm er det vigtigt, at drenge kommer ud i naturen og lærer at sejle en kano.  Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Mange vil overnatte i det fri

Et andet sted hvor der også er mulighed for at ro i kano på Susåen er ved Slusehuset i Næstved.

Her står Lars Westermann for driften af både ishus og kanoudlejning, og også han oplever en stigning i efterspørgslen på kanosejlads.

quote Der har også været mange forespørgsler om, hvorvidt man kunne leje en kano og komme ud at overnatte

Lars Westermann, Kanoudlejning, Slusehuset Næstved

- Vi har stor interesse på vores forretning, og vi har i den grad kunne opleve, hvordan folk er kommet i skoven. Det kan mærkes både på kanoudlejningen, men også på dem, der kommer ind for at få en is, siger han.

Hos slusehuset lejes kanoer ud på timebasis, og man kan ikke leje dem over natten.

- Der har helt sikkert været flere kanoer i vandet. Det har der. Der har også været mange forespørgsler om, hvorvidt man kunne leje en kano og komme ud at overnatte, men det har jeg jo måtte afvise, fortæller han.  

Gæstenummerplader bliver revet væk

Det er dog ikke kun hos kanoudlejerne, at man har bemærket en øget efterspørgsel for at komme på vandet ved Susåen.

quote Allerede i maj måned var der cirka tre gange så mange på Susåen, som der plejer at være

Benth Micho Lange, ansvarlig for gæstenummerplader

Benth Micho Lange fra Støtteforeningen for Tystrup-Bavelse Naturpark har ansvaret for at sælge gæstenummerplader til sejladser på Susåen uden motor – det vil sige til blandt andet kanoer og kajakker.

Også han er væltet omkuld af den kæmpe interesse i denne sæson.

- Det må jeg sige. Det chokerer mig faktisk lidt. Normalt plejer juni måned at være en god måned, men allerede i maj måned var der cirka tre gange så mange på Susåen, som der plejer at være. Og her i juni måned er det det højeste antal i de fem år, som jeg har haft ansvaret for pladerne.

Løvfrø-han i Dyrehave
Læs også
Forsvaret inviterer naturglade danskere ud i det grønne
Løvfrø-han i Dyrehave
Læs også
Forsvaret inviterer naturglade danskere ud i det grønne

Normalt ligger antallet på en 425 stykker på et helt år. På nuværende tidspunkt har 365 købt en gæstenummerplade, og kun halvdelen af året er gået, så Benth Micho Lange forventer, at der i hvert fald vil blive købt mellem 200 og 300 flere nummerplader i år.

- Mange af dem, der ringer og bestiller nummerplader siger: ”Vi skulle egentlig have været til Sverige og sejle deroppe på søerne, men det kan vi ikke i år, så nu tager vi Susåen og Tystrup-Bavelse-søerne”.

Gæstenummerpladerne er for alle dem, der ikke bor i enten Ringsted, Sorø, Faxe eller Næstved Kommune. Alle både og kanoer skal have en synlig nummerplade, som kan blive tjekket, når der bliver ført kontrol med sejladsen.


Nyhedsoverblik