Anker Sewohl oplevede tilbage i 1996 at komme så tæt på døden, som man næsten kan komme.
I en bosnisk landsby liggende på jorden befandt krigsveteranen Anker Sewohl sig i en situation ingen burde opleve. Sammen med en makker var han nemlig blevet taget til fange af islamistiske krigere, som var midt i en etnisk udrensning - og pludselig var også Anker og makkeren tæt på at blive henrettet.
Det skulle dog ikke være slutningen.
Men efter 40 år i forsvaret og en psykisk skade, har det ikke været nemt for Anker Sewohl at vende tilbage til det almindelige arbejdsmarked. I mange år løste han forskellige mindre opgaver på Vordingborg Kaserne, men det blev ikke ved at gå.
Jeg stod og kiggede på at mennesker blev skudt, og du kan ikke gøre noget. Og så var jeg selv lige pludselig en af dem, der stod der
- Så blev jeg sendt på pension, fordi jeg er en af de veteraner, der er blevet psykisk skadet, fortæller Anker Sewohl.
Men livet som pensioneret var ikke planen for Anker Sewohl. Og jobbet skal han ikke lede efter længere, for Anker Sewohl har fundet den rette hylde. Han har nemlig fået job i Bilka i Næstved.
- I dag er han fastansat som lagerassistent på 15,5 timer. Så han arbejder fast to dage om ugen og hver fjerde mandag. Og det er også ud fra, hvad han har lyst til og behov for, siger Louise Holm, som er sektionschef i varemodtagelsen i Bilka Næstved.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det sagde klik
Anker Sewohl har været udsendt 21 gange, men det er især oplevelsen i Bosnien, som han husker tydeligt.
- Jeg stod og kiggede på at mennesker blev skudt, og du kan ikke gøre noget. Og så var jeg selv lige pludselig en af dem, der stod der, fortæller han.
Mens ham og hans kammerat lå fladt nede på jorden, kunne de høre civile serbere blive henrettet af islamisitiske krigere én efter én. Og skudene kom kun tættere og tættere på Anker Sewohl.
Jeg fik så et gevær i nakken, og jeg ved ikke hvorfor, men geværet klikker. Der er nogen, der har holdt hånden over mig
- Jeg fik så et gevær i nakken, og jeg ved ikke hvorfor, men geværet klikker. Der er nogen, der har holdt hånden over mig, fortæller han.
Geværet bliver ikke affyret. Og Anker Sewohl og hans makker blev reddet ud af den grusomme oplevelse, da polske FN-soldater ankom til landsbyen.
I fysisk forstand overlevede de begge. Men Anker Sewohls makker overlevede ikke de psykiske skader, som den brutale oplevelse medførte. I 2002 tog han afsked med livet. Han valgte det selv. Først derefter valgte Anker Sewohl at søge hjælp.
De tror, jeg er farlig
I dag er Anker Sewohl stadig mærket af hans udsendelser, og arbejdsmarkedet har ikke taget særlig godt imod ham. Men så opdagede han projektet Fra brændpunkt til beskæftigelse.
- Jeg så, at man reklamerede med at få veteraner i job. I starten troede jeg ikke, det var folk, der var psykisk skadet som mig. For min erfaring var, at når jeg var ude og ville have job og fortalte, at jeg var psykisk skadet, så bakkede folk ud. De vil ikke have mig, de tror alle sammen, jeg er farlig, fortæller Anker Sewohl.
- Jeg blev sådan lidt negativ, og så kunne jeg da bare gå derhjemme. Men så bliver man en sur gammel mand ved bare at gå derhjemme og kukkelure, fandt jeg ud af.
Det er monprofitorganisationen CABI, der har startet et veteranprojektet. De forsøger at matche jobsøgende veteraner med virksomheder over hele landet.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Selvom man er en psykisk skadet veteran, kan man sagtens være en rigtig god arbejdskraft alligevel. De virksomheder, der binder an med det her, oplever tit, at de får en god og loyal arbejdskraft, siger Ea Nielsen, der er Leder for projektgruppen fra Brændpunkt til Beskæftigelse.
Og sådan et match fandt Anker Sewohl og Bilka i Næstved. Efter en god dialog og godt samarbejde har de fundet en ordning, som virker for begge parter.
- Vi får Anker i praktik i fire uger. Og vi bliver enige om, at det fungerer faktisk godt. Vi forventningsafstemmer med Anker og os imellem. Det gør, at vi alle sammen ved, hvilken vej vi kan gå sammen, fortæller Louise Holm.
Prøv dog
Efter Anker Sewohl er startet i arbejde er budskabet klart og tydeligt.
- Prøv dog. Man ved jo først, om man kan, når man har prøvet det, siger han.
Og hvis man som virksomhed har mod på at hjælpe veteraner i job, handler det ifølge Louise Holm om at kommunikere ordentligt.
Man skal tage chancen. Det kan godt være jeg tager tre skridt frem og går et tilbage, men så er jeg da gået to skridt frem
- Se hinanden dybt i øjnene og bliv enige om, hvad man kan, og hvad man måske har lidt udfordringer med i første omgang. Det er jo ikke ensbetydende med, at de udfordringer vil fortsætte, siger hun.
Der er for eksempel en klar aftale om, at Anker Sewohl ikke skal arbejde ude i selve butikken. Efter Forsvaret har han nemlig svært ved forstå andres syn på verden.
- Jeg synes jo ikke ting er et problem. Jo det er et problem, når de skyder efter en i den store verden. Det er jo ikke et problem, hvis din telefon pludselig ikke virker. Hvad så. Køb en anden. Der har jeg en anden indgangsvinkel, siger Anker Sewohl.
Så selvom Anker Sewohls liv stadig ikke er uden udfordringer, er han glad for at kunne se fremad.
- Man skal tage chancen. Det kan godt være jeg tager tre skridt frem og går et tilbage, men så er jeg da gået to skridt frem, fortæller han.
Veteraner i job
Det er organisationen CABI, der står bag projektet Fra brændpunkt til beskæftigelse, som du kan læse mere om på CABI's hjemmeside.
CABI står samtidig bag Facebook-gruppen Fra brændpunkt til beskæftigelse - veteraner i job. Her kan jobsøgende veteraner og virksomheder finde hinanden. Gruppe er ikke offentlig, og derfor kan gruppens indhold kun ses af andre medlemmer.