Kor holder vild jubilæumsfest - laver 25 koncerter på otte timer

Stemmebåndet skulle på overarbejde for koret First Choice. De fejrede deres 25 års jubilæum med 25 koncerter rundt omkring i Næstved og Karrebæksminde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Menu i Næstved midt imellem bøffer og flæskesteg i slagterafdelingen sendte koret First Choice deres første jubilæumstoner. 

I 2020 kunne koret fejre 25-års jubilæum, men corona tvang dem til at udskyde festen.

Lørdag kickstartede de så fejringen med Tour 25. Derfor skulle de afsted på en korsangers svar på et maratonløb.

quote Jeg bliver så glad, jeg kan slet ikke undvære det altså. Man bliver afhængig af det

Birgitte Gammeltoft, sanger

- Vi laver to numre, så flytter vi os. Så synger vi to andre numre, og så flytter vi os igen, siger Birgitte Gammeltoft, der har sunget i koret i alle årene.

Koret gav koncert 25 forskellige steder i Næstved og Karrebæksminde.
Koret gav koncert 25 forskellige steder i Næstved og Karrebæksminde. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Hele 25 minikoncerter i Næstved og senere i Karrebæksminde. Så lidt af en stroppetur for stemmebåndet.

- Vi håber, vi kan holde stemmen hele dagen, lyder det fra Birgitte Gammeltoft.

For der skulle undervejs synes 78 numre på otte timer. 

Sol, skyer og regn

Dagen startede med gråvejr skiftede til regn, men sluttede i høj flot solskin. Og det var nogle glade publikummer, der ikke kunne lade være med at synge med, som mødte koret.

- Jeg nyder det, jeg synes, det er skønt. De er glade for, at vi synger med, siger Lillian Palm Hansen fra Næstved. 

Læs også
Landmand og biolog forvandler mark til blomstereng: - Biodiversiteten er rigtig vigtig
Læs også
Landmand og biolog forvandler mark til blomstereng: - Biodiversiteten er rigtig vigtig

Koret består af 60 sangglade kvinder og mænd i alle aldre, som synger en blanding af  gospel, pop og jazz.

- Jeg bliver så glad, jeg kan slet ikke undvære det altså. Man bliver afhængig af det, siger Birgitte Gammeltoft.

En dag der startede i gråvejr skiftede til regn, men sluttede i høj flot solskin. 

Den 19. juni holder vi en stor Jubilæumskoncert i det gamle Ridehus på Grønnegade Kaserne. 

Koret gav dagens sidste koncert, som de gennemførte liggende og siddende, i Sortebrødre Anlægget i Næstved.
Koret gav dagens sidste koncert, som de gennemførte liggende og siddende, i Sortebrødre Anlægget i Næstved. Foto: Lisbeth Engbo



Nyhedsoverblik