Kommuner kan misbruge smuthul i lov til at tryne bisiddere

Det er for let for kommunerne at udelukke et barns bisidder i tvangsfjernelsessager. Enhedslisten kræver nu hul i loven fjernet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Var ikke enig med kommunen – og blev fyret

Børns bisiddere i sager om tvangsfjernelser skal ikke uden videre kunne sættes fra bestillingen, hvis de er uenige med kommunen.

Enhedslisten kræver derfor nu på baggrund af Amy-sagen et hul i loven ændret, så bisidderen får en bedre beskyttelse, når barnet og kommunen er uenige. Det fortæller P4 Sjælland.

Amys ’advokat’ i sagen, Børns Vilkår, blev netop fyret fra rollen som bisidder for den 12-årige pige, fordi Næstved Kommune brugte et hul i loven til at slippe af med dem.

Næstved Kommune mente ikke, at organisationen repræsenterede pigens bedste interesser i sagen – organisationen var nemlig enig med Amys ønsker.

Loven skal ændres

Pernille Skipper (El) kræver derfor nu loven om bisiddere i forbindelse med tvangsfjernede børn og unge ændret.

- Jeg er bekymret for, at vi faktisk har et hul her, hvor børns interesser ikke bliver varetaget ordentligt, siger Pernille Skipper til radiostationen.

Amy-sagen blev for alvor kendt, da Næstved Kommune sendte en gruppe ud til Amys plejefamilie og med magt fjernede hende fra boligen. En video af den meget voldsomme tvangsfjernelse har siden floreret på internettet. Se videoen på politikkens hjemmeside


Nyhedsoverblik