Kommuner får dyre dummebøder

Landets kommuner mister store milliontilskud, fordi de ifølge egen optik straffes horribelt hårdt for fejl i sager om fleksjob. Næstved er en af de kommuner, der i værste fald skal tilbagebetale 5-10 millioner kroner. Det erfarer Berlingske Tidende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Staten skyder gråspurve med kanoner og straffer landets kommuner med milliondyre dummebøder, hvis sagsbehandlere på jobcentrene begår banale, administrative fejl eller overskrider en tidsfrist med få dage i sager om danskere, som skal i fleksjob med løntilskud på grund af nedsat arbejdsevne.

Sådan lyder beskyldningen fra Kommunernes Landsforening (KL), der nu klager til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) over lovstramninger, som har påført kommunerne sanktioner, der betegnes som "helt ude af proportioner".

Folketinget ændrede i 2006 reglerne for fleksjob for at nedbringe antallet af danskere, der blev sendt på førtidspension. Samtidig blev der vedtaget en række dokumentationskrav, som skal opfyldes, for at staten vil refundere 65 pct. af det offentlige løntilskud.

Begår kommunerne derimod fejl i dokumentationen, ryger tilskuddet i tre år. Og ifølge et forsigtigt skøn fra KL mister kommunerne mindst 240 mio. kr. for fejl begået i alene 2008.

- Sanktionens størrelse og ikke mindst varighed er ikke rimelig. Jeg bestrider ikke de gode intentioner, der ligger bag, men her har man overreageret, og reglerne burde laves om. Erfaringen viser også, at når sanktionerne bliver knyttet til formelle krav om udfyldning af skemaer, så flyttes fokus fra at få borgerne i arbejde til dokumentation, siger formanden for KLs bestyrelse, Erik Fabrin (V). Det skriver Berlingske Tidende.

Næstved regner på tallene
Næstved er af de kommuner, hvor der i øjeblikket bliver regnet frem og tilbage på konsekvenserne af dummebøderne. Kommunen har afsat en medarbejder til udelukkende at kontrollere de ansatte, der kontrollerer, at sagsbehandlerne ikke begår fejl eller overskrider tidsfrister, oplyser jobcenterchef Christian von Benzon.

- Vi er ikke færdig med at opgøre tallene, men i værste fald taler vi om beløb på fem-ti mio. kr., som skal tilbagebetales. Vi vil kæmpe til sidste blodsdråbe for at finde ting, der taler til vores fordel, siger Christian von Benzon og nævner som et grelt eksempel en borger, der kom i fleksjob to uger efter visiteringen.

- Det er jo en lykkelig situation, at han får et fleksjob. Men da vi ikke har dokumenteret sagen fuldt ud, mister vi refusion i tre år, selv om det er en succeshistorie, at en person med nedsat arbejdsevne er kommet så hurtigt i job, siger Christian von Benzon.

Inger Støjberg er i øjeblikket på ferie. På Christiansborg afviser Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, kommunernes kritik.

- Hvis ikke det har økonomiske konsekvenser, når kommunerne overtræder reglerne, så lader de være med at være aktive i forhold til at få de grupper tilbage på arbejdsmarkedet. Det så vi, inden loven blev strammet, og der blev indført sanktioner. Da kunne sagerne ligge i vinduskarmen i årevis, siger Jens Vibjerg.

Men er det rimeligt i forhold til forseelsen, at refusionen bortfalder i tre år?

- Ja, det synes jeg. Det er en alvorlig sag ikke at tage hånd om folk med nedsat arbejdsevne. Og omvendt får de et
tilskud på 65 pct. af løntilskuddet, når de gør det godt, siger Jens Vibjerg. Det skriver Berlingske Tidende.


Nyhedsoverblik