¨

Kommune taber hver fjerde sag

Foto: TV ØST

Næstved Kommune taber mere end hver fjerde sag i Job- og Ydelsescenteret. Samtidig er der sket en stor stigning i antallet af sager.

Et nej til sygedagpenge eller kontanthjælp skal ikke altid tages for pålydende.

Næstved Kommune taber nemlig 27 procent af klage-sagerne på job-området. Det skriver Sjællandske.

Kommunen er dog godt tilfreds med resultaterne – de er nemlig lidt bedre end landsgennemsnittet.

Flere klager

Ifølge avisen er antallet af klager til jobcenteret samtidig steget markant – fra 708 i 2011 til 797 i 2012. Hovedparten af klagerne er over afgørelser, men der klages også over den konkrete sagsbehandling.

Kommunens jobcenter forklarer den store stigning med, at der samtidig er langt flere borgere, der er i kontakt med centeret.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App