Kommune kræver forklaring af Suså Rideklub

Øst afslører, at rideklubben stadig har en træner tilknyttet, som er dømt for at krænke en 12-årig pige. Kommunen støtter fortsat klubben med tilskud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sagen kort:

I sommeren 2005 blev ridelæreren anklaget for at have tungekysset og gentagende gange krænket en 12-årig pige seksuelt på en ridelejr på hans hestesportscenter.

I 2006 blev han idømt 60 dages fængsel i sagen heraf 30 dages ubetinget. Han blev ikke fradømt retten til at arbejde med børn og unge, sådan som anklageren havde ønsket det. Men Danmarks Idræts Forbund udelukkede ham fra at undervise børn og unge i 15 år.

Hvert år får Suså Rideklub omkring 200.000 kroner i tilskud fra Næstved Kommune. Efter TV2 ØSTs udsendelse vil formanden for Kultur - og fritidsforvaltningen have en forklaring fra klubben.

- Jeg har bedt min forvaltning tage fat i dem og finde ud af om der foregår noget ulovligt eller om klubben overtræder de aftaler, der ligger siger Birgit Lund Terp (Soc.dem.)

Hun mener dog ikke at der er hjemmel i loven til at fratage klubben de årlige tilskud. Det undrer på Christiansborg:

- Det betyder at kommunen reelt giver penge til en forening, hvor den der underviser er dømt for krænkelser af et barn. Det troede jeg ikke kunne foregå i Danmark, siger Hans Christian Skibby (DF). Han vil nu bede Justitsministeren om en forklaring.


Nyhedsoverblik