Det er det helt store maskineri, der er på arbejde vest for Næstved, hvor et nyt vådområde tager form.
Projektet Syvhøje ved Saltø Å skal få den nedre del af Saltø Å, Harrested Å og Tyskerrenden til at sno sig og oversvømme et større landområde.
- Vi har aldrig lavet så stort et projekt før. Normalt er det jo sådan nogle små projekter med én kilometer lange vandløbsstrækninger, vi arbejder med, fortæller Anja Rasmussen, der er biolog og vandløbsmedarbejder i Næstved Kommune.
I alt strækker vandløbet sig 13 kilometer, og vådområderne, der er i spil langs åen, udgør 172 hektar svarende til 241 fodboldbaner.
Artiklen fortsætter under billedet.
Mindre kvælstof
Gennem de seneste århundreder er Saltø Å og Harrested Å blevet rettet ud, så der kunne dyrkes effektivt landbrug på de omkringliggende marker.
Men nu skal vandløbet altså igen have lov til at sno sig i landskabet. Derfor er store gravemaskiner i gang med at grave en nyt, bugtet åløb samt integrere den nærliggende jord, der tidligere var dyrket, i åens forløb.
- Det skal ende med at blive et område, som bliver oversvømmet, når der er meget vand om vinteren. Så kommer der til at ligge vand ud over hele arealet, forklarer Søren Madsen, som er naturgeograf og vandløbsmedarbejder i Næstved Kommune.
De oversvømmede enge fungerer som en slags naturlige rensningsanlæg, for når det kvælstofholdige vand får lov til at ligge på engene, fordamper kvælstoffet til atmosfæren og ender derfor med ikke at forurene Karrebæk Fjord, som åen har sit udløb i.
Næstved Kommune forventer, at etableringen af vådområdet vil fjerne cirka 22 ton kvælstof inden udløb i fjorden.
På samme tid vil det være til gavn for fisk, at åen fremover vil slange sig afsted, da der vil opstå flere gydepladser, og engene vil forbedre forholdene for fugle.
- Der er jo noget natur, der er blevet ødelagt, og det genskaber vi nu efter bedste evne, og så venter vi nogle år, og så skulle der gerne være nogle flere dyr og fisk og liv heromkring, siger Søren Madsen.
Unge fra fiskerilinjen på FGU Midt- og Østsjælland er i gang med at sætte ørredyngel ud, så småfiskene kan nyde godt af alt det arbejde, der er lagt i at genslynge åen.
- Det er et spørgsmål om at have så mange hjem som muligt til alle dyrene, og jo mere variation man laver, jo flere hjem er der, fastslår Søren Madsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Glad lodsejer
Gravemaskinerne satte for første gang kløerne i jorden i starten af året, men inden da ligger fem års planlægning.
Det store naturgenopretningsprojekt koster 53 millioner kroner. Heraf kommer en million fra Næstved Kommune, mens staten og EU har bevilliget det resterende.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den største udgift har været at købe erstatningsjord til de lodsejere, der får inddraget land i processen. Da projektet blev født i 2016, mødte det en del skepsis, men da det stod klart, at der ville kompenseres med god erstatningsjord, steg tilslutningen.
- Jeg er ved at være så gammel, at jeg skal tænke på at trække mig tilbage, og så skal jeg måske forpagte jorden ud, og som det er nu, er jorden meget mere samlet i store stykker, velarronderet og det hele, så det kan ikke blive bedre, siger Jørgen Rasmussen fra Agerup, der er en af lodsejerne.
Projektet forventes færdiggjort til efteråret.