Knivstikkeri ved Næstved var banderelateret

Et knivstikkeri ved en selvbestaltet teknofest i Ydernæs ved Næstved var en del af et bandeopgør, lyder det fra politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til søndag 31. juli blev to mænd - en person i 40'erne og en sidst i 20'erne, begge fra Næstved - udsat for voldsomme knivstik i forbindelse med en selvbestaltet teknofest i Næstved. 

Det viser sig nu, at der er tale om et opgør i bandemiljøet, skriver Sjællandske.

Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falstes Politi oplyser til avisen, at politiet er stødt på mange forhindringer i efterforskningen, fordi mange personer i miljøet ikke ønsker at bidrage med oplysninger.

Han oplyser dog Sjællandske, at sagen har højeste prioritet og at den seneste uges efterforskning har bragt politiet tættere på mulige gerningsmænd.

Læs også: Politiet efterlyser vidner til knivoverfald i Næstved


Nyhedsoverblik