Klaus Paulsens protest virkede

12-årige Klaus Paulsens får alligevel lov til at gå i klasse med sine kammerater

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I går fortalte vi her på TV2 ØST om 12-årige Klaus Paulsen fra Fensmark ved Næstved. En klassesammenlægning på grund af sparekrav gjorde, at han efter ferien skulle gå i en klasse uden i sine venner. Det fik Klaus til at true med at nægte at gå i skole efter ferien. Klaus skrev blandt andet også et brev til borgmester Carsten Rasmussen.

Men nu har Klaus Paulsens protest virket. I går aftes tikkede der en email ind fra skolen. I emailen står der, at Klaus Paulsen alligevel får lov til at gå i samme 6. klasse som sine kammerater. Det er en betyder, at den 12-årige knægt nu ser frem til at komme i skole i det nye år:

- Jeg er glad, og jeg tror, at mine kammerater bliver helt overraskede over at se mig i klassen, siger han.

Klaus Paulsen er lettet, og han har lært, at det betaler sig at kæmpe for det, der betyder noget for én:

- Nu giver jeg ikke så let op. Jeg kæmper for det, jeg har lyst til, og jeg har lært en del, siger han.