Klar til TV ØST-løbet: Casper vil først i mål

20 beboere fra Bosted Fruerlund ved Fuglebjerg skal til TV Øst-løbet på søndag - og de glæder sig

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

32-årige Casper Rasmussen er udviklingshæmmet og bor på bostedet Fruerlund ved Fuglebjerg, og han deltager for femte gang i TV Øst-løbet.

- Det bliver rigtig godt, siger han.

Casper Rasmussen stiller op i disciplinen 10 km gang, men han vil nok alligevel løbe lidt af vejen, hvis det bliver nødvendigt.

- Jeg vil da forsøge at komme ind som nr. 1, siger han, og han har en plan klar:

- Jeg starter stille og roligt med at gå. Så lunter jeg lidt og kommer op i gear. Og når vi nærmer os målet, så vil jeg spurte rigtig hurtigt ind i mål, siger den unge mand.

Lederen af Bosted Fruerlund, Lars Pedersen, er glad for at have TV Øst-løbet at træne op til.

- Det er et godt, socialt arrangement, hvor man hygger sig sammen med mange mennesker, og det har været en glædens dag for os gennem flere år, siger Lars Pedersen.


Nyhedsoverblik