Kähler-ejer lægger salgsplaner på hylden

Ejeren af firmaet Kähler afblæser stort set sine salgsplaner, da væksten i virksomheden skuffer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er lange udsigter for, at den populære keramikforretning, Kähler, bliver solgt. I hvert fald hvis man spørger ejeren Frantz Longi.

Salgsplanerne er lagt på hylden, eftersom forventningerne til det igangværende regnskabsår har taget at markant dyk. Det skriver Børsen.

- Vores egen interesse i at lave en aftale er kølnet af, og hvis interessen er dæmpet for både os og de potentielle investorer, så er sandsynligheden for, at der vil blive indgået en aftale på den korte bane mindre, siger Frantz Longi til Børsen.

Primære drift på 57 millioner 

Tidligere på året var planen om en investor ellers ”fifty fifty”, men den plan tyder ikke på at holde stik.

- Nu tror jeg mere, jeg vil sige 80-20 på, at det ikke sker, siger han. 

I 2016 og 2017 forventer ledelsen et driftsresultat på 25 og 35 millioner kroner. Resultatet af den primære drift i 2016 ligger på 57 millioner kroner til trods for, at ejeren havde regnet med et driftsresultat på 80 millioner kroner eller "lidt lavere".