Kæmpe hal fra jernalderen overrasker – må have huset en af Sjællands mægtigste mænd

Af Jakob Olling

Fuglebjerg mellem Næstved og Slagelse var engang et magtcentrum, og her holdt en af de vigtigste mænd på Sjælland til.

Det her er stort, og nok også det største, som jeg har været med til at grave ud

Toke Hal Bjørn Hansen, Museum Sydøstdanmark

Sådan lyder den nye konklusion, efter arkæologer til deres store overraskelse har fundet en stor hal fra jernalderen i forbindelse med forberedelserne til nedgravningen af Baltic Pipe-gasledningen.

- Vi havde ikke ventet at finde noget af denne størrelse. Og i starten ledte vi helt i blinde for at finde en forklaring på de store stolpehuller, som dukkede op i det, som vi troede var huller med nedgravet affald, siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken.

00:20

Sådan kan jernalderhallen i Fuglebjerg have set ud.

Luk video

Kort efter gik forklaringen dog op for arkæologerne – der var tale om en mægtig hal fra den tidsperiode, der ligger efter Romerrigets fald, og før vikingetiden for alvor gik i gang.

- Det her er stort, og nok også det største, som jeg har været med til at grave ud. Nu har jeg håneretten overfor mine kolleger, siger arkæolog Toke Hal Bjørn Hansen fra Museum Sydøstdanmark, der i øjeblikket leder arbejdet med at udgrave hallen, som efter de første dateringer stammer fra cirka år 500.

Hallen stammer fra en tid, hvor de fleste familier boede i mindre huse. Her har stormanden så bygget en kæmpemæssig hal – et for tiden enormt hus med omkring 250 kvadratmeter under taget. Længden på huset har været mindst 40 meter i længden, og 9 meter i bredden, viser arkæologernes fund. Samtidig kan huset have været op til otte meter højt på midten, og kunne godt rumme to etager.

Artiklen fortsætter under billedet.

Et klart afgrænset stolpehul fra hallen. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

Udgravning oversvømmet

Fundet af hallen blev gjort for snart to uger siden – og arkæologerne har siden arbejdet hårdt for at udgrave hallen under særdeles vanskelige forhold.

De store nedbørsmængder i februar har nemlig forvandlet pløjemarken til en stor smatte af dybt mudder, og problemer med pløre har betydet, at arbejdet har måttet indstilles, fordi både mennesker og maskiner sank ned i en sø af mudder.

- Al den her regn har gjort udgravningen rigtig besværlig. Vi har måttet etablere en midlertidig vej hen til udgravningen, men regnvandet skaber problemer for alle dele af vores arbejde. Det er som om alting tager dobbelt så lang tid i dette vejr, siger Toke Hal Bjørn Hansen, der blankt erkender, at han ville være glad for noget frostvejr.

Det er et enormt arbejde at bygge en hal som denne, og det kræver enormt dygtige håndværkere med en enorm viden

Tania Lousdal Jensen, Sagnlandet Lejre

Da TV2 ØSTs hold ankommer til stedet er arkæologerne på vej ned i udgravningen efter endnu en hidsig og langvarig regnbyge.

Han peger på en vandpyt med brunt, mudret vand i bunden af udgravningen.

- Du skal passe på den der. Det er et stolpehul, som nu er helt oversvømmet. Når der er så vådt, som der er lige nu, så er det simpelthen svært at se noget som helst i disse udgravninger, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Et oversvømmet stolpehul i udgravningen. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

 

Meget spændende fund

En af de steder, hvor man har forsket intensivt i haller i jernalderen og i vikingetiden er på Sagnlandet Lejre.

I Lejre er der ligesom i Fuglebjerg og på i Glumsø på Fyn fundet rester af haller fra 500-tallet.

Her mener kommunikationschef og arkæolog Tania Lousdal Jensen, at der er tale om et særdeles spændende fund i Fuglebjerg.

- Jeg bliver helt glad helt ned i maven. Det er et fedt fund og superimponerende. Og det er rigtig vigtig viden, at det har været der. Vi arbejder som arkæologer med at lægge puslespillet om, hvordan Danmark var i forhistorisk tid. Og det her er en brik, der hjælper os i vores forståelse af det. Og endda en rigtig fed brik, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

I Lejre arbejder man på at bygge en genskabt hal fra den tidligste vikingetid. Hallen kan godt minde om hallen i Fuglebjerg, selvom Lejre hal er lidt større. Modsat denne hal havde hallen i Fuglebjerg dog nok stråtag – og den manglede de kraftige støttestolper, som vikingetidens haller havde. Arbejdet i Sagnlandet Lejre støttes af A. P. Møllerfonden og Augustinus Fonden. Foto: Sagnlandet Lejre

I Lejre har man fundet en række haller fra forhistorisk tid – og Sagnlandet Lejre arbejder i øjeblikket med at genskabe en hal fra den allertidligste vikingetid. Der er tale om en hal på 61 meter, der oprindeligt blev bygget i 700-tallet.

Det er et arbejde, som blev skudt i gang i 2015, men som netop nu er ved at blive færdiggjort.

- Det er et enormt arbejde at bygge en hal som denne, og det kræver enormt dygtige håndværkere med en enorm viden om materialerne, teknikkerne og ikke mindst en køreklar plan for at få det til at gå op. Det gælder både i 500-tallet, i 700-tallet og i dag, hvor vi selv med moderne hjælpemidler må sige, at det er et stort arbejde at bygge så stor en hal som denne, siger Tania Lousdal Jensen.

Netop det store arbejde var dog et af formålene med hallerne.

- De her bygninger - de skulle imponere. De skulle vise magt og rigdom. Man kan godt sammenligne det med at købe en sportsvogn i dag – men det var mere end det. Det var også et sted, hvor stormanden kunne holde overdådige fester for sine undersåtter. Hvor magthaveren kunne manifestere sin magt, siger hun.

Hun mener, at hallerne var en sjældenhed.

- Sådan en hal er ikke allemandseje. Det er toppen af samfundet, der har den slags, og der har ikke været mange af dem. Det er interessant, at der er fundet en ny på Sjælland – det betyder meget i vores forståelse af, hvilken rolle Lejre havde som magtcentrum i disse tidlige år, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Detaljerede udskæringer af tømmeret i hallen menes at have været at finde i hallerne i 500-tallet. Her fra genskabt af en hal fra den tidlige vikingetid, som netop nu er ved at blive færdiggjort i Lejre. Udsmykningerne på søjlerne er fra Germansk Jernalder, da man mener, at stolperne i denne type blev genbrugt i mange år i træk, og således kunne være mange hundrede år gamle. Foto: Sagnlandet Lejre

Datering er ikke sikker

Hallen i Fuglebjerg er tidligere end de store vikingehaller, der opstod nogle hundrede år senere. Den endelige datering kommer dog først om nogle år, når der er lavet kulstof 14-analyser af trækullet fra stolpehullerne. Fra samme tidsperiode kendes dog til andre stormandshaller, og de deler de samme bygningsmæssige træk.

- Jeg tror ikke man kan sige, at det her har været hjemsted for Kongen af Fuglebjerg. Begrebet konger opstod nok først senere. Men jeg tror godt, at man kan sige, at det her har været hjemsted for en af de mægtigste mænd på Sjælland på det tidspunkt, siger Toke Hal Bjørn Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Arkæologerne søger i den ene ende af den store hal fra vikingetiden. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

Der er ingen skriftlige beretninger fra perioden – men det menes, at der samtidig har været stormandsslægter i eksempelvis Lejre og ved Gudme på Fyn.

- Om stormanden i Fuglebjerg har været i forbund med eller har været modstander af eksempelvis slægten fra Lejre, det kan vi ikke sige. Det kan også være, at det er den samme stormand begge steder, der har rejst rundt. Det finder vi næppe ud af. Men det har været en stormand med viljen og magten til at opføre en meget stor hal som denne, siger han.

Havde Sydsjælland som opland

Han understreger, at så stor en hal kræver et opland, der under alle omstændigheder er langt større end Fuglebjerg. Der er mere sandsynligt tale om en magthaver med kontrol over Sydsjælland. Og det er fra den tid, hvor en stor del af myterne og sagnene som senere blev fastholdt i vikingernes kvad og fortællinger er opstået.

- Vi skal forestille os den her store hal, som har været fyldt med krigere, der har siddet omkring de store langbål. Hallen har været et centrum for magten – en hal, der har rummet de sociale sammenhænge, som man mente, at der var brug for. Og det har været helt anderledes at komme herind end i et normalt hus i jernalderen, siger Toke Hal Bjørn Hansen.

Et normalt hjem i denne del af jernalderen var et aflangt hus, hvor der i den ene ende var indrettet en stald, og hvor menneskene boede i den anden ende. Det har dog været helt anderledes i hallen i Fuglebjerg.

- Der har man ikke haft dyr. Det har været en mægtig bygning, og den er blevet fyldt med mennesker og brugt i det sociale liv omkring de lokale magthavere, der holdt til her, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

En lang række jordprøver, der er sat frem til nærmere analyse. Håber er at finde eksempelvis korn, der kan fortælle noget om livet i hallen. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

Stolper afslører hal

Hallen har haft 12 store sidestolper organiseret i seks par – og det stolpehullerne, som har afsløret udgravningen i Fuglebjerg.

Og ligesom hallen er enorm, så er stolpehullerne det også.

- Det er de største stolpehuller, som jeg nogensinde har været med til at grave ud. Normalt er et stolpehul måske 20 centimeter dybt, og en stolpe var måske 20 centimeter i omkreds, hvis den var stor. Her er de gravet op til halvanden meter ned, og tømmeret i stolperne er mere end en halv meter bredt, siger Toke Hal Bjørn Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan kan hallen i Fuglebjerg måske have set ud. Kun resterne af stolperne er blevet fundet. Foto: Nick Abildgaard

Der har været tale om enorme bjælker i hallen. De har således nok været op mod otte meter høje, og en halv meter tykke i bunden. Det har dengang krævet et kæmpe arbejde at fælde træerne, fragte dem til hallen og opføre hallen.

- Huset her er bygget af skovens største træer. Vi kan endnu ikke sige hvilken træsort, der er brugt. men det er virkelig store træer, der skulle bruges til at lave så store bjælker, siger han.

Forstår ikke alt

Stolpehullerne står som mørke skygger mod den brune jord. De er meget velbevarede – og man kan ikke bare se, hvor stolperne har stået. Man kan også se, hvor hallens bygmestre i sin tid gravede ned i jorden for at få stolperne ned. I et af stolpehuller er desuden spor, der kan være af lerklining fra hallens mur.

Rundt om hallen er fundet adskillige andre mørke aftegninger i jorden. De fleste er gruber, der efter alt at dømme i virkeligheden er huller til affald og måske hallens latrin. Der er dog også fundet enkelte løse stolpehuller, hvis betydning vi ikke helt forstår i dag.

Og det står klart, at når vi kun kigger på mærker i jorden, så er der mange ting, som vi nok ikke kommer til at forstå.

- Vi finder kun de ting, som har været gravet længere ned i jorden, end landmandens plov har kunnet nå. Resten er gået tabt. Har der stået noget ved siden af hallen, som ikke har været gravet dybt ned, så er det væk i dag, siger Toke Hal Bjørn Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

En markering i udgravningen. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

Omkring hallen er dog fundet en del keramik og vægte til vævning. Det tyder på, at der har foregået en produktion af tekstiler i området.

En kold, forblæst pløjemark var næppe tilfældigt sted

En onsdag i februar måned findestedet i Fuglebjerg et usædvanligt vindblæst, fugtigt og køligt sted.

Dengang har området sandsynligvis været omgivet af skov, hvor der med mellemrum lå enkelte gårde.

Den gamle jernalderhal lå på en bakke lige ned til Harrested å, så tæt på en skrænt, som den kunne komme.

I dag er åen lagt i rør – men selv i datiden har åen ikke været meget bevendt til transport. Den har været for smal til andet end kano-sejlads.

- Vi kan ikke sige, hvorfor hallen er placeret her. Hvis vi kigger os omkring i landskabet, så er der ingen gode grunde til, at den skulle placeres netop her. Men det har næppe været en tilfældig placering, siger Toke Hal Bjørn Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her lå hallen fra 500-tallet. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

Hallen bliver ødelagt

Årsagen til, at hallen er blevet fundet er, at den ligger midt i det spor, hvor den store gasledning Baltic Pipe skal graves ned i marts måned.

Før det sker, har arkæologerne foretaget en række forundersøgelser gennem det 32-meter brede bælte, som konstruktionen af gasledningen forventes at påvirke. Det var her, at hallen dukkede frem – og den ligger i fuld længde afdækket i rørenes bane.

Artiklen fortsætter under billedet.

Toke Hal Bjørn Hansen foran et oversvømmet stolpehul. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

- Det er en nødudgravning, og det er også af hensyn til byggeriet, at vi udgraver her om vinteren. Det handler om, at vi skal redde fund, før de forsvinder for evigt, siger Toke Hal Bjørn Hansen.

Han fortæller dog, at det er meget begrænset, hvad man finder af fund i hallen.

- Vi finder ikke mange efterladte spor her, der er faktisk overraskende blottet for fund inde i hallen. Den er tilsyneladende blevet rømmet, og de har taget alt af værdi med sig – inklusiv måske også nogle af stolperne, fortæller Toke Hal Bjørn Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Detaljerede udskæringer af tømmeret i hallen menes at have været at finde i hallerne i 500-tallet. Her fra genskabt af en hal fra den tidlige vikingetid, som netop nu er ved at blive færdiggjort i Lejre. Udsmykningerne på søjlerne er fra Germansk Jernalder, da man mener, at stolperne i denne type blev genbrugt i mange år i træk, og således kunne være mange hundrede år gamle. Foto: Sagnlandet Lejre

Ingen metalfund

Han tilføjer, at der ikke er spor efter, at hallen er blevet repareret i større stil efter den er blevet bygget.

- Måske har den bare fået lov til at tjene tiden ud, og da den ikke kunne mere, så har man nedlagt den. Måske har en anden hal i området overtaget de funktioner, som blev varetaget fra dette hus. Det ved vi ikke, siger han.

Der er dog heller ikke gjort nævneværdige fund i området, der er blevet afsøgt med metaldetektor. Hverken mønter, sværd, redskaber eller andet genkendeligt er dukket op af lerjorden.

- Der er fundet enkelte jernstykker, men ikke noget, som vi kan forbinde med denne hal, siger han.

Sådan der det ud i den bane, der udgraves af museet før Baltic Pipe kommer. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

¨