Kabeltyve slog måske til i Jordens mørketime

80 meter kabler forsvandt fra genbrugsstation i ly af natten

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En strømførende luftledning på 80 meter på Fiskerhusvej blev klippet ned og stjålet natten til søndag. Derfor var der søndag morgen ingen størm ti lmaskinerne på en genbrugsstation på Ydernæs i Næstved. Det skriver Sjællandske.

- Der var også en del virksomheder, der mistede strømmen. Men de fandt først ud af det, da de mødte ind mandag. Vi var i gang hele søndagen til kl. 14, siger Bjarne Andreasen, der er driftschef i NK Forsyning til Sjællandske. 

Kabeltyve var sidst på spil i Næstved i oktober sidste år. Dengang gik det ud over ledninger på Kanalvej.

Kablerne indeholder kobber, og kan sælges som skrot til priser op til fyrre kroner kiloet.

Helt mørkt
Bjarne Andreasen mener, at kabeltyvene måske har været aktive i den mørke time lørdag aften, hvor 134 lande hyldede klimaet ved at slukke lyset i Earth Hour. På det tidspunkt var det nemlig kulsort på Ydernæs. 

- Vi har ingen spor fra gerningsmændene, og indtil videre er der ingen, der har set dem, siger Niels Denny Sørensen, leder af lokalpolitiet i Næstved til Sjællandske.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen.


Nyhedsoverblik