Juman søgte job i næsten 10 år – målrettet indsats har fået hende ind på arbejdsmarkedet igen

I Næstved Kommune har et nyt statsstøttet projekt fået flere langtidsledige i arbejde.

Torsdag eftermiddag er der stille på biblioteket på Kvægtorvet i Næstved. Udenfor er vejret lidt for godt til at gå ind og lede efter nye læseoplevelser, så Juman Mesak har god plads til at komme rundt med rengøringsvognen.

Hun tørrer af ved de computere, folk bruger til at søge materialer frem på, og kaster et blik i skraldespandene på sin vej gennem biblioteket for at tjekke, om der skal skiftes poser, inden hun går gennem børnebiblioteket og hen til toiletterne, hvor der også skal tørres af og vaskes gulv.

Juman Mesak voksede op under Saddam Husseins styre i Irak, men måtte flygte fra sit hjemland og endte i Danmark i begyndelsen af dette årtusinde. Siden har hun forsøgt at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, men problemer med helbredet og manglende sprogkundskaber har stoppet hende igen og igen.

En vej med forhindringer

En undersøgelse, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har lavet, viser, at flygtninge- og indvandrerkvinder i højere grad end mænd ”står over for et samspil af udfordringer”, når de skal finde et arbejde.

Det skyldes blandt andet, at der er behov for gode sprogkundskaber i de fag, som kvinderne oftest søger.

- Mange ”kvindefag” (er) at finde i den offentlige sektor inden for sundhed og omsorg, hvor forventningerne til kvindernes danskkundskaber i mange tilfælde er højere sammenlignet med ufaglærte jobs i den private sektor, som oftere beskæftiger mænd. Dette skyldes, at kvinderne i sundheds- og plejesektoren har meget kontakt til borgere og patienter, skriver SIRI i undersøgelsen.

Juman Mesak gør nu coronarent på Næstved Bibliotek.
Juman Mesak gør nu coronarent på Næstved Bibliotek. Foto: Thea Berg - TV2 ØST

Juman Mesak kan godt gøre sig forståelig på dansk, men hun er usikker på sproget og skal af og til lede efter ordene, før de kommer. Og hun kender alt til at blive afvist af arbejdsgiverne.

- Jeg prøvede på Jobindex og på Jobnet, men jeg fik ikke svar, eller også fik jeg afslag, fortæller hun, og det er frustrerende, når man gerne vil have et job.

- Jeg vil gerne arbejde, ellers sidder jeg bare derhjemme og ser fjernsyn, siger Juman Mesak.

Målrettet indsats

I 2019 uddelte SIRI i alt 68.830.352 kroner til 15 danske kommuner, der ville arbejde målrettet for at få flygtninge- og indvandrerkvinder i job.

Næstved Kommune var en af dem, og projektleder Mai Huniche forklarer, at man i Næstved bruger deres andel af pengene på en indsats, der skal få kvinder, som længe har stået uden for arbejdsmarkedet, i job.

- Vi arbejder med kvinder, der ofte har mere end 10 års ledighed, fortæller hun.

Juman Mesak er efter næsten 10 år uden for arbejdsmarkedet nu igen i job.
Juman Mesak er efter næsten 10 år uden for arbejdsmarkedet nu igen i job. Foto: Thea Berg - TV2 ØST

Kvinderne er kontanthjælpsmodtagere, og der er ofte flere ting, der har stået i vejen for, at de er kommet i arbejde.

- Vi ved, at det er en gruppe, der har problemstillinger, som er mere komplekse end bare ledighed, siger Mai Huniche.

Og derfor arbejder sagsbehandlerne i projektet også på flere forskellige niveauer, så både kvindernes kultur-, sprog- og arbejdsmarkedsforståelse bliver bedre.

- Vi har en supersej sprogkonsulent, der kan tage med ud i virksomhederne og lave nogle sprogplaner, så man får tilrettet nogle sprogøvelser, der passer lige præcis til det sted, hvor kvinden er, fortæller Mai Huniche.

- Det er både den faglige jargon men også et socialt sprog, der skal læres. For det at gå på arbejde er både at kunne sige hylde, kurv og rengøringsvogn, men det er jo også at kunne spørge, hvad har du med i madpakken? Og hvad har du lavet i weekenden? siger hun.

En langsom proces

Klokken 14.56 er Juman Mesak færdig med rengøringen på toilettet. Det skal noteres med kuglepen på en seddel, der hænger så højt, at hun må strække sig for at få papiret tilbage i plastikrammen på væggen.

Hun skubber rengøringsvognen ind i elevatoren og kører med den op på etagen ovenover, hvor folk sidder i et åbent kontorlandskab med lyddæmpende plader på væggene, og Juman Mesak hilser på alle, hun går forbi, før hun drejer ind på et medarbejdertoilet for enden ad gangen, hvor der også skal gøres rent.

- Det går hurtigt, for det er aldrig særlig beskidt her, fortæller hun.

Det skal noteres, når der er blevet gjort rent på toiletterne på biblioteket.
Det skal noteres, når der er blevet gjort rent på toiletterne på biblioteket. Foto: Thea Berg - TV2 ØST

Det er næsten 10 år siden, Juman Mesak sidst var på arbejdsmarkedet. Det var på en fabrik, hvor hun arbejdede i syv måneder, inden hun blev afskediget på grund af for mange sygedage. Og den historie er ikke unik, fortæller Karima Sedik, der er serviceleder i Forenede Service.

Som kontaktperson for de ansatte i firmaet, der bliver hjulpet i arbejde i Næstved Kommune, kender hun til alle de bekymringer og udfordringer, der står i vejen, når kvinderne skal ind på arbejdsmarkedet, efter mange år på kontanthjælp.

- De vil gerne arbejde, men der kan være mange ting, der stopper dem, siger hun og fortæller, at det ofte er helbreds- og sprogproblemer, der gør det svært for kvinderne at komme ind på arbejdsmarkedet.

- Det er en langsom proces, siger hun.

- Nogle har en depression.

Om Forenede Service:

Derfor er det også vigtigt, at man som arbejdsgiver er indstillet på, at man skal være fleksibel, når det kommer til den type medarbejder, siger Karima Sedik.

- For de er usikre på at være ude på arbejdsmarkedet igen.

Hvornår er man for syg til at arbejde?

Én af de ting, der kan skabe udfordringer, når mennesker med en anden kulturel baggrund end dansk skal i arbejde, er tilgangen til sygdom og helbred.

SIRI’s undersøgelse viser blandt andet, at der for eksempel kan være forskel på, om man mener, man kan arbejde, når man er gravid, og at livsstilssygdomme og mindre fysiske skavanker, kan blive set som en barriere, når det kommer til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet.

Det billede genkender de også i Næstved Kommune, og i flere tilfælde er det derfor nødvendigt for sagsbehandlerne at afklare, hvor kulturen i Danmark er forskellig fra den, kvinden kommer fra, fortæller projektleder Mai Huniche.

I 2019 uddelte SIRI i alt 68.830.352 kroner til 15 danske kommuner, der ville arbejde målrettet for at få flygtninge- og indvandrerkvinder i job.
I 2019 uddelte SIRI i alt 68.830.352 kroner til 15 danske kommuner, der ville arbejde målrettet for at få flygtninge- og indvandrerkvinder i job. Foto: Thea Berg - TV2 ØST

- Vi har kvinder fra blandt andet Thailand, Eritrea, Congo, Iran, Afghanistan, Vestsahara og fra de baltiske lande, fortæller hun. Derfor laver sagsbehandlerne en individuel plan for, hvordan hver enkelt kvinde bedst kommer i gang med at arbejde.

- Alle mennesker i verden opfatter ikke ting ens. Det at gå på arbejde er ikke ens, det at have en familiestruktur er ikke ens, det at opfatte sygdomme er ikke ens, siger Mai Huniche, der forklarer at tilgangen til smerte kan være afhængig af, hvor i verden man er vokset op.

- I Danmark har vi den her ting med, at hvis vi får ondt, så skal vi være fysisk aktive. Altså hvis du har ondt i ryggen, så bliver du sendt til en fysioterapeut, som giver dig nogle øvelser. Det er en meget vestlig tilgang, så for nogle af de borgere, som kommer fra ikke-vestlige lande, kan det godt virke lidt mærkeligt, når der bliver sagt; når du har ondt, så skal du ud at lave noget mere, fortæller Mai Huniche.

Coronarengøring giver muligheder

Det dufter af sæbe, når Juman Mesak kommer forbi med rengøringsvognen. Da hun mødte på arbejde, pakkede hun vognen med ruller af papir og plastikposer fra hylderne i lagerrummet, hvor hun også hældte vand i spandene til de mange klude og gulvmoppen, der er så lang, at den rager op i luften over hende, når hun vasker gulv.

Juman Mesaks arbejde er at gøre ekstra rent under coronapandemien, og jobbet fungerer som en indførsel i arbejdet som rengøringsassistent, fortæller serviceleder Karima Sedik.

- Vi vil gerne vise dem, hvordan det er at arbejde i rengøringsbranchen, fortæller hun.

Juman Mesak, Kvinder i arbejde, Næstved Kommune
Foto: Thea Berg - TV2 ØST

Hvis kvinderne er egnede til det, finder Forenede Service et fast arbejde til dem, men det kræver, at de har motivationen til det.

- Der skal være en vilje til at komme ud og arbejde, siger servicelederen.

Juman Mesak har været i firmaet i fire måneder nu. Og hun sætter meget pris på sit nye job.

- Jeg er meget glad for arbejdet, men jeg håber også, at sproget kommer hurtigt, siger hun og fortæller, at hun også gerne vil have mere arbejde.

- Jeg håber, at jeg kan fortsætte her og finder noget mere rengøringsarbejde, siger hun.

En indgang til samfundet

Ved medarbejdernes garderobe, hvor der hænger overtøj, håndtasker og sedler, der minder om ekstra god håndhygiejne på grund af coronapandemien, er der også toiletter, som skal gøres rent.

Juman Mesak folder kludene, sådan som Karima Sedik har vist hende, og tørrer spejle, håndvaske og sæbeautomater af med hurtige bevægelser, inden hun tager gulvmoppen fra vognen, der står parkeret ved de mange jakker og to fødselsdagsflag på korte flagstænger, som står gemt til den næste medarbejder fylder år.

Forenede Service leverer blandt andet rengøring og kantinedrift.
Forenede Service leverer blandt andet rengøring og kantinedrift. Foto: Thea Berg - TV2 ØST

Udover at blive introduceret til arbejdet som rengøringsassistent, skulle ansættelsen i Forenede Service også gerne hjælpe til at integrere kvinderne bedre i det danske samfund, fortæller Karima Sedik.

- Det giver også en forståelse af det danske samfund at være ude at arbejde. Vi har også kvinder der gør rent i daginstitutioner, og så lærer de det danske system bedre at kende, siger hun.

Og sproget kommer også hurtigere, når man har nogle at tale det med.

- Problemet er jo, at det mange steder er et krav, at de skal kunne tale dansk. Men hvordan lærer man at tale dansk? Det gør man jo, når man er ude at arbejde, siger Karima Sedik.

Udsigt til 37-timers arbejdspligt

Hun kom selv til Danmark fra Spanien for 21 år siden, og da hun to år efter blev ansat i Forenede Service, fandt hun sin rette hylde.

- Det har hjulpet mig til at udvikle mig. Jeg startede også som assistent, siger hun og fortæller, at hun gerne vil have, at andre indvandrerkvinder får samme mulighed.

- Vi vil gerne hjælpe og give noget tilbage til samfundet, det er en del af vores værdier, men vi får også nogle gode medarbejdere ud af det, siger hun.

- Vi mangler arbejdskraft, og hvis vi kan hjælpe hinanden på denne måde, så får vi et bedre samfund, hvor folk er bedre integrerede, siger Karima Sedik.

Flere langtidsledige er blevet selvforsørgende

Indtil nu ser indsatsen i Næstved Kommune ud til at have den ønskede effekt, fortæller projektleder Mai Huniche.

- Vi har seks kvinder, der er blevet fuldstændigt selvforsørgende, og vi har seks, der er deltidsansatte. Så det svarer faktisk til 25 procent af en målgruppe, som har haft meget lidt tilknytning til arbejdsmarkedet før, siger hun.

Karima Sedik (til venstre) og Juman Mesak har nu arbejdet sammen i mere end fire måneder.
Karima Sedik (til venstre) og Juman Mesak har nu arbejdet sammen i mere end fire måneder. Foto: Thea Berg - TV2 ØST

Og for Juman Mesak har projektet sat gang i flere ting. Udover at komme på arbejde og på sprogskole, har hun også fået gang i at dyrke motion igen. For når hun går på arbejde hver dag, er det også lettere at komme ud og røre sig. Så nu træner Juman Mesak hver dag efter arbejde og har allerede tabt sig en del.

- Nu kan jeg passe noget af det tøj, jeg har derhjemme, som ellers ikke passede, fortæller hun med et stort smil, og for hendes arbejdsgiver er det tydeligt, at der er sket en positiv udvikling for Juman Mesak, efter hun er kommet med i projektet.

- Man kan se, at du smiler mere, siger Karima Sedik.

- Da du kom her, var du meget mere lukket i.

I 2019 blev der som led i satspuljeaftalen for 2019 afsat i alt 95,5 millioner kroner til SIRI’s landsdækkende initiativ, der skal bidrage til at flere indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse. Initiativet løber fra 2019 til 2022.



Tekst og foto: Thea Berg