Julemarked for dagstilbud er vigtigt for borgerne

Borgere tilknyttet til Næstved Kommunes dagstilbud for handicap og psykiatri, har den 2. december solgt ud af deres krea-projekter på julemarked.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Julestemningen var i top på Provstegården i Næstved fredag eftermiddag.

Her pyntede juledekorationer og andre kreative projekter fint i boderne på dagens julemarked, som blev afholdt af NSV, som er Næstved kommunes dagtilbud for handicap og psykiatri. 

NSV tilbyder beskæftigelse og aktiviteter indenfor rammerne af beskyttet beskæftigelse og forskellige dagtilbud.

På julemarkedet har borgerne, der er tilknyttet, haft mulighed for at sælge de kreative projekter, de har lavet i løbet af det forgangne år. Så man kunne finde alt fra fuglehuse til halstørklæder.

- Det er det bedste, der er sket for gården, at vi kan lave sådan et godt julemarked, hvor alle borgere fra gården kan være med, siger Anne Nielsen, fra Gelsted, der solgte alle hendes hjemmestrikkede ting. 

Læs også
Rekordmange ansøger om julehjælp
Læs også
Rekordmange ansøger om julehjælp

Kreative projekter har banet vej for julemarked

Pædagogisk assistent på Provstegården Camilla Carlskov fortalte tidligere på dagen til TV2 ØST, at der på julemarkedet ville være en cafe med livemusik og æbleskiver, samt en nisseskattejagt i løbet af eftermiddagen for børnene. 

Det er første gang at NSV afholder et julemarked, hvor borgerne har mulighed for at sælge ud af deres kreative projekter.

- Tanken om at afholde et julemarked opstod, da der er mange forskellige værksteder i NSV, hvor der blandt andet laves ting af træ og juledekorationer, siger Camilla Carlskov.

På julemarkedet på Provstegården i Næstved har det blandt andet været muligt for borgerne at købe et fuglehus.
På julemarkedet på Provstegården i Næstved har det blandt andet været muligt for borgerne at købe et fuglehus. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST


Håber det kan fortsætte til næste år 

- Det er første gang i år, og jeg er megaspændt. Det er lidt på forsøgsbasis, for vi kunne ikke vide, om der kun kom 30 mennesker eller 200. Men det ser ud til at gå rigtig godt, siger Camilla Carlskov.

I følge Camilla Carlskov har julemarkedet været et vigtigt projekt for borgerne, og derfor håber hun på, at markedet kan genopstå til næste år.  

- Det betyder rigtig meget for borgerne. De har været med til at skabe julemarkedet. De har lavet tingene selv, og kan nu selv stå og sælge de ting, de har skabt, siger hun.

Læs også
Erhvervsdrivende genopliver corona-sikkert marked: - Det er taget meget, meget godt imod
Læs også
Erhvervsdrivende genopliver corona-sikkert marked: - Det er taget meget, meget godt imod

Det er skidegodt 

Julemarkedet i NSV har været et virkelig godt tiltag, fortæller Benn Hansen, som blev ramt af en blodprop for 35 år siden og har været en del af NSV i cirka fem år.

Benn Hansen har skabt flere betonfigurer, som han solgte af på julemarkedet. Og der blev købt godt af varerne.

- Det går skidegodt, siger han.

Benn Hansen har været en del af NSV i fem år, og er meget glad for julemarkedet
Benn Hansen har været en del af NSV i fem år, og er meget glad for julemarkedet Foto: Jesper Hald - TV2 ØST