Julefrokoster skabte travlhed hos politiet - flere personer anholdt

Særligt i Næstved og Slagelse havde politiet travlt med at skabe god ro og orden efter flere julefrokoster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Smittefrygten for coronavirus holder ikke de feststemte hjemme fra julefrokoster, og det har lørdag aften og natten til søndag givet travlhed hos ordensmagten.

quote Der har været en del opgaver

Mikkel Kjærgaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Der har været mange mennesker i gadebilledet i forbindelse med julefrokoster, og det har afstedkommet, at der har været en del opgaver, siger Mikkel Kjærgaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Flere personer anholdt 

Ifølge politiet har det primært været i Næstved og Slagelse, at patruljerne har haft ekstra meget at se til.

- Det er foregået inden for et rimelig fornuftigt niveau, der er dog nogen, som er blevet sigtet for forskellige småting som uro og uorden. Der har også været lidt anholdte og lidt hærværk, siger Mikkel Kjærgaard.

Læs også
Julefrokost førte til masseudskrivning af bøder - arrangør står uforstående tilbage
Læs også
Julefrokost førte til masseudskrivning af bøder - arrangør står uforstående tilbage

- Men det er blevet håndteret, tilføjer han.

Ingen personer er ifølge politiet blevet sigtet for at udøve vold.

Det drejer sig udelukkende om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, hvor mindst to personer i henholdsvis Næstved og Slagelse er blevet anholdt og sigtet.


Nyhedsoverblik