Jæger dømt for at lade hjort lide

En bøde på 1.500 kroner blev straffen til en 54-årig jæger fra Holme-Olstrup. Han lod en kronhjort bløde ihjel for at undgå at miste dyret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kronhjorts død i efteråret 2011 har nu udløst en bøde og et kæmpe erstatningskrav til en fritidsjæger fra Holme-Olstrup.

1.500 kroner skal jægeren betale i bøde for at lade en skamskudt en kronhjort 2. oktober 2011 – og derefter lade hjorten flygte ind på Gisselfelts jorde, hvor den forblødte.

Det skriver Sjællandske.

Kræver 25.000

Jægeren burde have givet hjorten et nådesskud – eller have tilkaldt blodhundene fra Gisselfelt, så lidelserne kunne blive stoppet, fastslog domstolen. Men det havde betydet, at jægeren mistede dyret – og det ville han ikke risikere, fortalte han i retten.

Ud over bøden skal manden betale en erstatning til Gisselfelt. Her kræver man nu 25.000 for at have fjernet vildt fra deres jorde.


Nyhedsoverblik