Isoleret på kasernen - her kan du komme med bag murene

De værnepligtige hos Beredsskabsstyrelsen må ikke forlade kasernen på grund af coronavirus. Normalt kan de tage hjem om aftenen, men ikke nu.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Værnepligtige forbereder sig til krig, brand og andre krisesituationer.

Men det var nu alligevel nok de færreste af dem, der havde forestillet sig at blive isoleret på kasernen på grund af en virus. Men det blev de altså.

Nu må de ikke komme ud - og vi må ikke komme ind. I stedet har vi fået tre værnepligtige til at vise os deres nye hverdag med optagelser, de selv har lavet.
 
Og svaret er kort, at de har det præcis ligesom alle os andre.

- Jeg synes helt klart, at der er noget spøjst i, at hele vores hverdag er vendt på hovedet, siger Tobias Riis, der er værnepligtig i Beredskabsstyrelsen i Næstved.

Ikke sjovt at få begrænset sin frihed

Da coronakrisen ramte - så ramte den lidt ekstrahårdt blandt værnepligtige.

quote Altså det kan hurtigt blive rigtig kedeligt

Louise Dohn, værnepligtig i Beredskabsstyrelsen i Næstved

- Altså det kan hurtigt blive rigtig kedeligt, siger Louise Dohn.

Læs også
Coronakrisen rammer idrætsforeninger hårdt - spænder ben for sporten
Læs også
Coronakrisen rammer idrætsforeninger hårdt - spænder ben for sporten

De værnepligtige hos Beredsskabsstyrelsen må nemlig ikke forlade kasernen.

- Det er ikke sjovt at få begrænset sin frihed, og det er ikke sjovt og fedt at få at vide, at nu skal I blive her, og vi ved ikke, hvor lang tid, I skal blive her, siger Louise Dohn, værnepligtig i Beredskabsstyrelsen i Næstved.

Artiklen fortsætter efter billedet.

- Det er ikke sjovt at få begrænset sin frihed, siger Louise Dohn, værnepligtig i Beredskabsstyrelsen i Næstved.
- Det er ikke sjovt at få begrænset sin frihed, siger Louise Dohn, værnepligtig i Beredskabsstyrelsen i Næstved. Foto: Privatfoto

Hverdagen på kasernen fortsætter

Men midt i alt det forsøger de 80 værnepligtige at få det bedste ud af situationen.

- Vi opretholder vores almindelige beredskab, og her har vi også vores vagt, som er døgnbemandet, siger Louise Dohn.

Artiklen fortsætter efter billedet.

De værnepligtige opretholder det almindelige beredskab.
De værnepligtige opretholder det almindelige beredskab. Foto: Privatfoto

Ude i samfundet må studerende ikke møde op på deres uddannelser. Men på kasernen kører alt som det plejer.

- Vi fra mellemsteholdet er i gang med vores uddannelse, og det vil sige, at vi har redning i dag, så vi lærer at nedfire folk på båre, siger Tobias Riis.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Flere af de værnepligtige er i gang med deres uddannelse og i dag stod den på lærdom om at nedfire folk på båre.
Flere af de værnepligtige er i gang med deres uddannelse og i dag stod den på lærdom om at nedfire folk på båre. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Den slags kræver energi - med to meters afstand selvfølgelig

- Normalt kan vi selv vælge, hvad vi får at spise, men nu laver de nogle retter, der er portionsanrettet, siger Magnus Klit Nørlem.

Første træk var at sørge for hurtigere internet

quote I forhold til dem, der er isoleret derhjemme og sidder helt alene, så har vi trods alt hinanden

Tobias Riis, værnepligtig i Beredskabsstyrelsen i Næstved

De værnepligtige kan normalt tage hjem om aftenen og i weekenderne. Men nu skal de være her hele tiden.

Så første træk fra Beredskabsstyrelsen var at sørge for 10 gange hurtigere internet.

I den mere analoge afdeling - så står der også brætspil side om side med pumper og brandslanger på budgettet i år.

- Vi har fået indkøbt en masse spil, som vi bruger rigtig meget af vores fritid på, siger Magnus Klit Nørlem.

Artiklen fortsætter efter billedet.

- Vi har fået indkøbt en masse spil, siger Magnus Klit Nørlem.
- Vi har fået indkøbt en masse spil, siger Magnus Klit Nørlem. Foto: Privatfoto

 - Og i forhold til dem, der er isoleret derhjemme og sidder helt alene, så har vi trods alt hinanden, vi kan snakke lidt med, siger Tobias Riis.

Artiklen fortsætter efter billedet.

De værnepligtige får tiden under coronakrisen til at gå med at spille spil sammen.
De værnepligtige får tiden under coronakrisen til at gå med at spille spil sammen. Foto: Privatfoto

Kan tale med andre ved indgangen – med to meters afstand

De kan faktisk også tale med andre - men det foregår med afstand ved indgangen til kasernen.

- Man ser nogle gange en bil holde heroppe i svinget og nogen sidde med ret meget afstand mellem dem, og det er sådan det foregår, når der er besøg lige nu, siger Tobias Riis.

Læs også
Blomsterhandlere har kronede dage - blomster giver glæde i en kedelig tid
Læs også
Blomsterhandlere har kronede dage - blomster giver glæde i en kedelig tid

- Det er en meget spøjs oplevelse, at man ikke må have den fysiske kontakt, man plejer at have, men vi ved også godt, at det ikke er for evigt, så jeg tror, at man tager det som en oplevelse, siger Louise Dohn.

quote Det er en meget spøjs oplevelse, at man ikke må have den fysiske kontakt, man plejer at have

Louise Dohn, værnepligtig i Beredskabsstyrelsen i Næstved

Glæder sig til frihed på den anden side

Det er 20 dage siden, Ccoronakrisen ramte.

- Det kan jo godt være hårdt til tider, at man skal være op og ned af nogen hele tiden, siger Tobias Riis.

Derfor ser de værnepligtige frem til at det hele er overstået.

- Det absolut første, jeg vil gøre, når jeg kommer ud, det tror jeg egentlig bare er at køre en tur og have civilt tøj på og egentlig bare slappe af, siger Louise Dohn.


Nyhedsoverblik