To indlagt efter slagsmål

I Sneslev udviklede et slagsmål om en pige sig til grov vold med strømpistol og totenslager.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved fire-tiden søndag morgen kom to grupper mænd op at slås i Sneslev by, efter en fest var forbi i Sneslev forsamlingshus ved Ringsted.

Striden drejede sig angiveligt om en pige.

Den ene gruppe er lokal, mens den anden er fra Køge. Gruppen fra Køge var bevæbnet med en strømpistol og en totenslager, der er et slagvåben, og brugte våbnene mod to fra den lokale gruppe.

En blev ramt i hovedet med totenslageren, og en blev ramt af de mange tusinde volt fra strømpistolen. Begge mænd er indlagt på Køge Sygehus.

To mænd fra Køge er varetægtsfængslet i tre uger.

 


Nyhedsoverblik