Ildelugtende tang skræmmer turister væk

Tang, der stinker sætter en alvorlig dæmper for feriestemningen i Karrebæksminde. Turister skræmmes væk fra stranden i området, lyder det fra sommerhusejer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der ligger bunker af tang på den populære badestrand Vesterhave i Karrebæksminde: 200 meter langs med stranden og 5-10 meter ude i vandet. Nu har een af sommerhusejerne i området, Lars Nielsen, fået nok. Han har sendt et nødråb til Næstved Kommune.

Og noget tyder på, at nødråbet er hørt. Formanden for Teknisk udvalg, Søren Revsbæk fra Venstre, siger i dag til TV Øst, at kommunen tager aktion på det nu. Park og Vej tager kontakt til de to grundejerforeninger, og så bliver tangen fjernet inden for 14 dage, siger udvalgsformanden.


Nyhedsoverblik