Hundevanrøgt: Derfor går det galt

To store sager om vanrøgt af hunde har i ugens løb trukket overskrifter. Kennel-kendere giver nu deres bud på, hvordan det kan gå så galt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lars Mejlby har i årtier drevet kennel i Rønnede. Og ifølge ham handler hundeopdræt i høj grad om planlægning.

- Hvis vi laver et kuld hvalpe, så er det fordi, vi skal beholde én som udgangspunkt. Vi skal selvfølgelig ikke beholde dem alle, for så får vi lige pludselig mange hunde. Så det lægger vi en plan for at undgå, siger han.

Kennelejeren er ikke selv i tvivl om, hvordan de seneste uges sager om vanrøgt af kennelhunde er opstået.

- Det har startet med, at de har været glade for de her hunde. Og det handler ikke om, at de har gjort det for at skade dyr. Det må handle om, at deres liv har slået en kolbøtte, mener Lars Mejlby.

Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub mener ligesom Lars Mejlby, at personlige problemer hos kennel-ejerne har været årsag til vanrøgten:

 - Der er ikke tale om, at man vågner op en morgen og tænker: Nu skal det hele gå bananas. Men der er forskellige omstændigheder, der gør, at tingene pludselig løber løbsk af en eller anden årsag, hvor man ikke kan overskue, hvad man skal gøre eller overskue at bede om hjælp - og det er den virkelige tragedie, siger hun.

Ejeren af landejendommen ved Næstved, hvor de 91 hunde blev fundet, gik under jorden i to døgn politiet, efter vanrøgten blev afsløret. Hun meldte sig dog efterfølgende onsdag selv til politiet.

Gravhundeejeren fra Lolland nægtede i første omgang at udlevere sine hunde til Dyreværnet, men endte med at skrive under på overdragelsen.

De fleste af de vanrøgtede hunde både fra Næstved og Lolland har det nu efter omstændighederne godt.

Hundene bor stadig på internat, hvor de bliver behandlet af dyrlæger, men vil snart være klar til at blive adopteret.  


Nyhedsoverblik