Ikonisk kæmpetrold fylder 75 år - gemmer på vigtig historie om Næstved

Under Anden Verdenskrig blev skulpturen af Fladså-Trolden afsløret foran Næstved Rådhus. Nu fortæller den en vigtig historie om byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den har været centrum for folkefesten under Danmarks befrielse i maj 1945, adskillige studenterfester og kulissen til nygifte pars bryllupsbilleder, der havde sagt ja til hinanden på rådhuset.

quote Den er blevet et symbol på Næstved

Tobias Reinel, arkivar hos Næstved Arkiverne

På en grå decemberdag ser skulpturen af Fladså-Trolden foran Næstved Rådhus måske ikke ud af særlig meget, mens folk trasker forbi for at købe de sidste julegaver.

Men skulpturen gemmer på en vigtig historie om byen.

Danmarks største enkeltskulptur

Den 22. december 2019 er det 75 år siden, at Fladså-Trolden blev afsløret foran Næstved Rådhus. Her var cirka 200 tilskuere ifølge Næstved Tidende mødt op for at se Fensmark-kunstneren Arne Bangs værk afsløret.

Flere af byrådets medlemmer, bestyrelsen for Næstved Turistforening og dem, der havde doneret til skulpturens opførelse, var også med ved afsløringen af skulpturen den 22. december 1944.

20141105-201542-3_26mb.jpg
Læs også
Nazisterne ville hurtigt til Lolland - nu sejler et stort stykke danmarkshistorie bort
20141105-201542-3_26mb.jpg
Læs også
Nazisterne ville hurtigt til Lolland - nu sejler et stort stykke danmarkshistorie bort

Med en højde på fem meter var den ved afsløringen Danmarks største enkeltskulptur. Faktisk betyder trolden noget helt særligt for byen og selve Munkebakken, der er en af Næstveds byparker og ligger lige overfor banegården.

 - Mange forbinder trolden med den meget kendte myte om, hvordan Munkebakken blev til, siger Tobias Reinel, arkivar hos Næstved Arkiverne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Glade studenter ved trolden i 1947.
Glade studenter ved trolden i 1947. Foto: Jens Nielsen - TV Kalundborg

Ifølge myten blev trolden sur over kirkeklokkerne i området, tog sin sæk med en masse sand i på ryggen og drog afsted.

- I en variant af myterne kom trolden ind på en kro, hvor en nisse stak hul i sækken, så sandt dryssede ud på vejen, og det har skabt sandbakkerne ind mod Næstved. Da trolden fandt ud af det, blev han rasende og kastede resten af sækken med sandet ind mod Næstved, og det har efter sigende skabt Munkebakken, fortæller Tobias Reinel og fortsætter:

- En anden myte beskriver, at da solen stod, blev trolden forstenet, og det er derfor, at han er portrætteret med armene oppe foran ansigtet, som man kender det fra andre troldemyter.

Modstand under Anden Verdenskrig

Skulpturen af trolden er ifølge Tobias Reinel vigtig for byen, fordi trolde skulpturen giver lokalområdet en identitet.

- Det er en skabelsesmyte, og det kan man godt lide i lokalområdet, når man har noget at knytte området til – og det er en rigtig fin historie at fortælle, siger han.

Støvlet Katrines Hus brænder
Læs også
Historisk restaurant renoveres efter brand - åbner i marts
Støvlet Katrines Hus brænder
Læs også
Historisk restaurant renoveres efter brand - åbner i marts

Den høje skulptur foran rådhuset har desuden været centrum for store begivenheder i mange menneskernes liv.

I maj 1945 var der i forbindelse med Danmarks befrielse folkefest omkring trolden foran Næstved Rådhus, mens studenter og studiner gennem årene har fejret deres huer med en dans rundt om kæmpen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Folkefest omkring Fladså-Trolden foran Næstved Rådhus angiveligt under befrielsen i maj 1945.
Folkefest omkring Fladså-Trolden foran Næstved Rådhus angiveligt under befrielsen i maj 1945.

- Skulpturen er centrum for de store fejringer.

- Den er blevet et symbol på Næstved. Der er en grund til, den blev lavet fem meter høj, i beton og med store muskler - det kan man lægge i, hvad man vil. Men fordi den blev opført under Anden Verdenskrig, hvor Danmark var underlagt en fremmed besættelsesmagt og måske ikke følte sig særlig stor, så har den været vigtig og måske været en lille form for modstand ved at vise, at man stadig var stor i lokalområdet, Tobias Reinel.

Skulpturen var ifølge Næstved Arkiverne en gave fra Næstved Kunstforening og Næstved Turistforening, der blandt andet fik støtte fra Carlsbergfondet.

Midt i Næstved ligger Munkebakken, her står statuen Fladså-Trolden.
Midt i Næstved ligger Munkebakken, her står statuen Fladså-Trolden. Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix

Nyhedsoverblik