Heunicke ser ud til at få kanonvalg i hjembyen

Meget tyder på, at Magnus Heunicke er en populær mand i hjembyen Næstved. De første personlige stemmer er talt op og giver ham kanonvalg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De to største stemmesteder i Næstvedkredsen er talt op, og de personlige stemmer er også på plads. Her får den nu afgående transportminister Magnus Heunicke (S) et helt forrygende valg.

Både på Sct Jørgens Skole og i Næstvedhallerne, som er henholdsvis største og næststørste valgsted i Næstvedkredsen, får Magnus Heunicke, der selv er fra byen, 28 procent af det samlede antal afgivne stemmer.

Eksempelvis har hele 1210 vælgere ud af de 4324, der kunne stemme på Sct. Jørgens Skole, stemt personligt på Heunicke.

På valgnatten, hvor de personlige stemmer slet ikke var talt op endnu, var det mest tanken om, at regeringsmagten nu går til blå blok, der fyldte hos Næstved-ministeren. Han ærgrede sig over nederlaget, der på det tidspunkt ikke helt kunne overgåes af, at Socialdemokraterne har fået et fint valg. Men måske det personlige stemmetal kan fungere som et plaster på såret, når det endelige tal er gjort op.

Her fortæller valggeneral Gitte Nonbo fra Næstvedkredsen om fintællingen og Heunickes bunker af personlige stemmer:


Nyhedsoverblik