Havneformand ærgrer sig efter chokmelding om havn

Der er ærgrelse i Næstved, efter en konsulentrapport har afsløret store problemer med planerne om at bygge en ny havn udenfor Næstved by.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Min umiddelbare reaktion er ærgrelse over, at vi ikke kan gennemføre et større projekt. Men vi skal spise brød til og eftertrykprøve de her ting.

Sådan siger formanden for bestyrelsen i Næstved Havn, Torben Johansen (K), efter en konsulentrapport fra firmaet COWI mandag aften afslørede store problemer med at etablere en ny havn ved Ydernæs og i mindre grad også med den alternative placering ved Stenbæksholm.

Rapporten afslørede adskillige problemer med projektet. Vigtigst er miljøforhold i forhold til et beskyttet Natura2000-område og vandkvaliteten i Karrebæk Fjord, der kan forhindre staten i at godkende byggeplanerne.

Læs også
Næstveds nye havn bliver svær at realisere
Læs også
Næstveds nye havn bliver svær at realisere

Dertil kommer problemer med en meget blød undergrund i området, som vil gøre det langt dyrere at bygge havnen end hidtil antaget. Både på land og til søs skal der nemlig bruges betydelig mere fundering end ellers antaget.

Kritisk økonomi

Et vigtigt element i rapporterne er også den fremtidige økonomi i en kommende havn. Den er nemlig usikker, da store skibe stikker for dybt til at ansejle havnen, og en del skibstrafik derfor må vælge andre destinationer.

- Vores rapport konkluderer sådan set, at i hele Karrebæks Fjord tror vi ikke, der kan komme en erhvervshavn, siger Jens Fuglsang Back, der er chef for Center for Plan og Miljø i Næstved Kommune.

Læs også
Næstved havn vil flytte hjemmefra: Ser på plads udenfor byen
Læs også
Næstved havn vil flytte hjemmefra: Ser på plads udenfor byen

Stenbæksholm var oprindeligt udpeget som en placering for havnen af et flertal i kommunalbestyrelsen. 

Siden pegede bestyrelsen i havnen og en alliance af fire borgerlige partier i stedet på en placering på Ydernæs. Men den ligger stadig ved Karrebæk fjord, og er dermed ikke let at gennemføre.

Ingen alternativ placering

På Ydernæs kan den nye analyse være behagelig jule-læsning for særligt én gruppe.

- Der er selvfølgelig nogle naboer, der nok er glade. Og så er der nogle, der kunne have andre idéer om området, siger Jens Fuglsang Back.

Næstved Kommune har indtil videre ikke nye placeringer i baghånden for en placering af havnen.


Nyhedsoverblik