Gymnastikgalla 2017: - Man kan forvente gymnastik i topklasse

I aften afholder DGI gallaopvisning i Næstved, og der var glæde og spænding hos deltagerne, før det gik løs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver sprunget, danset, kastet med bolde og viftet med vimpler i stor stil i Arena Næstved fredag aften.

DGI Storstrømmen afholder nemlig deres store gallaopvisning i gymnastik.

Og det var nogle forventningsfulde unge mennesker, som TV ØST mødte, før opvisningen gik i gang.

- Det bliver super fedt. Det er altid en fornøjelse med gallaopvisninger, for her er man udtaget til at komme med. Forårsvisningerne kan alle melde sig til, men den her opvisning er man udtaget til. Så det er super skønt at komme og vise, hvad man kan lave, og hvad man er glad for at lave, fortæller Mikkel Kure fra Stensved All Stars.

Gymnastik i topklasse

Alle billetter til aftenens gallaforestilling er udsolgt, og det vil man ikke komme til at fortryde, mener Mikkel Kure.

- Publikum kan forvente en stor flok glade og smilende unge mennesker. De får gymnastik i topklasse.

Amalie Zachariassen fra Herfølge Gymnastikforening var også mere end klar til at kaste sig ud i gymnastikopvisningen.

- Vi glæder os, fordi vi aldrig har prøvet det før. Det bliver meget spændende, siger hun.

Sidste år var omkring 2.000 gymnaster i aktion i fem haller på Sydsjælland og Lolland-Falster i løbet af forårsopvisningerne. 8.000 tilskuere så på.


Nyhedsoverblik