Guldstrid kan få fond til at kræve en halv million kroner tilbage: - De har behandlet os uartigt

Det var en fejl at udbetale penge til Sct. Peders Kirke i Næstved, siger bestyrelsesmedlem i den fond, der står bag donationen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- For at udbetale pengene for malerierne til Sct. Peders Kirke skulle kirken leve op til to krav. Og de har brudt med dem begge.

Sådan sagde Ole Beuchert Olesen, der er bestyrelsesmedlem i Johan Otto Wroblewskis Fond, onsdag i vidneskranken ved Retten i Næstved.

Johan Otto Wroblewskis Fond er den fond, der står bag donationerne til både det særlige svaleredeorgel i Sct. Peders Kirke i Næstved - og til de nu meget omtalte malerier til orglet, som den seneste tid har været omfattet af stor uro.

Onsdag blev sagen behandlet ved Retten i Næstved.

Læs også
Kongelig kunstmaler vinder sag mod lokal kirke i kamp om guldkanter
Læs også
Kongelig kunstmaler vinder sag mod lokal kirke i kamp om guldkanter

- Hvis de døre ikke kommer op at hænge i en form, der er godkendt, så vil vi forbeholde os retten til at kræve bevillingen tilbagebetalt, fastslog Ole Beuchert Olesen i retten.

Fonden har betalt lige omkring 500.000 kroner for malerierne og deres opsætning. Heraf er halvdelen af pengene gået til aflønning af kunstmaleren Thomas Kluge, der brugte det meste af et år på at skabe billederne. Dertil har kirken brugt op mod en halv million kroner på advokatbistand i sagen indtil nu.

Det er to malerier af kunstmaleren Thomas Kluge, der er kernen i den store konflikt i Næstved.
Det er to malerier af kunstmaleren Thomas Kluge, der er kernen i den store konflikt i Næstved. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Ole Beuchert Olesen er rystet over sagen og kirkens opførsel i sagen.

- Jeg har siddet i fondens bestyrelse i 32 år, og vi har givet støtte til 110 sager. Jeg har aldrig før set en sag som denne, sagde Ole Beuchert Olesen, der var indkaldt som vidne i sagen om de guldkanter, der uden tilladelse er malet på Thomas Kluges malerier til kirken.

Ole Beuchert Olesen fortæller, at fonden generelt arbejder ud fra princippet om, at dem, som de donerer penge til, overholder reglerne.

- Selvfølgelig stoler man på et menighedsråd. De snyder os da ikke, sagde han bittert i retten.

Læs også
Kirke har afsat en halv million til kamp for smalle guldkanter
Læs også
Kirke har afsat en halv million til kamp for smalle guldkanter

Johan Otto Wroblewskis Fond har specialiseret sig i støtte til restaurering af gamle orgler. Og for at fonden skal give penge til et projekt, så skal to betingelser være opfyldt: For det første, så skal der være tilknyttet en sagkyndig ekspert som konsulent til projektet. Han overtager ansvaret for den historiske korrekthed af det afleverede. For det andet skal det også tages i brug - noget der endnu ikke er sket i Sct Peders Kirke i Næstved.

Menighedsrådet har nemlig påsat bladguld ovenpå Thomas Kluges maleri for at skabe en guldkant - og her afgjorde Retten i Næstved onsdag, at de fortsat ikke må vises frem i deres ændrede form.

Ansvarlig kendte ikke sin rolle

Ved vidneafhøringen kom dog endnu en bombe i sagen.

Det kom nemlig frem, at den mand, der ifølge aftalen mellem menighedsrådet ved Sct. Peders Kirke og Johan Otto Wroblewskis fond var udpeget som ansvarlig konsulent for projektet, slet ikke vidste, at det var den rolle, som han indtog i projektet. Han troede, at han blot skulle komme med gode råd og oplæg til udsmykninger.

- Da sagen om guldkanter eksploderede, kontaktede jeg konsulenten på projektet. Jeg ville høre, hvad hans sagkundskab kunne sige om sagen. Men han svarede, at han da ikke var konsulent, og at han ikke havde hørt noget til projektet længe. Samtidig kunne han fortælle, at det er en vild ide, at der skal lægges en guldramme på fløjdøre i renæssancesammenhænge, sagde Ole Beuchert Olesen i retten.

Han fortalte, at oplysningen skabte bestyrtelse i fondet.

- Vi var meget utilfredse. Vi føler os ført bag lyset. Vi troede, at der var ansat en konsulent, og så finder vi ud af, at det ikke er tilfældet. Det er vi meget vrede over, sagde han.

En detalje fra Thomas Kluges maleri.
En detalje fra Thomas Kluges maleri. Foto: Thomas Kluge

Og vreden blev kun større, da de spurgte kirken, hvorfor den aftalte konsulent ikke var tilknyttet.

- De svarede, at han ikke var tilknyttet, fordi de havde stillet ham nogle spørgsmål, hvor de havde betragtet hans svar som ubrugelige. Og de havde i stedet bedt ham tegne nogle ornamenter til lågernes ydersider. For at sige det ligeud, så betragtede vi menighedsrådets svar som ret uartigt, sagde han i retten.

På et spørgsmål om, om bevillingen til kirken var udbetalt, kom svaret prompte:

- Ja, desværre. Og det er virkelig desværre. Vi kan ikke være sikre på, at de malerier kommer op - og vi kan ikke være sikre på, at de kommer op i en skikkelse, der kan godkendes af konsulenten. Det var de to bevillingsforudsætninger for donationen, sagde Ole Beuchert Olesen og fastholdt, at hvis det ikke er tilfældet, så forbeholder fondet sig ret til at kræve bevillingen betalt tilbage.

- Vi administrerer fondens formål. Vi er ansvarlig over for donator, selvom han er død. Jeg føler, at vi er blevet rigtig uartigt behandlet af kirken, sagde han.

Kan ikke godkende malerier

Det er orgel-eksperten Mads Kjærsgaard, der ifølge aftalen mellem menighedsrådet ved Sct. Peders Kirke og Johan Otto Wroblewskis fond skulle have været konsulent på opgaven med at opsætte malerier til orglet.

Han er en dansk orgelbygger bosat i Sverige og blev tilknyttet projektet på forslag fra menighedsrådet. Han har tidligere rådgivet omkring byggeriet af selve svaleredeorglet i kirken, og han var den rigtige mand til opgaven, sagde Ole Beuchert Olesen.

Læs også
Kunstmaler offentliggør omstridt kunstværk efter ultimatum
Læs også
Kunstmaler offentliggør omstridt kunstværk efter ultimatum

- Han er en international kapacitet på området, så det var vi meget trygge ved, sagde han.

Beskeden om den nye rolle nåede dog ikke frem til orgeleksperten selv, der mente, at han som tidligere blot skulle komme med gode råd og ideer til projektet.

- Det må have været en kommunikationsbrist. Jeg fandt først alt for sent ud af, at det var en rolle, som man havde tiltænkt mig. Jeg har ikke set breve fra fonden, som udpegede mig som konsulent, og troede blot, at jeg som tidligere skulle rådgive uden at have en mere formel funktion, sagde han i retten.

- De centrale personer i projektet - Thomas Kluge og folk fra menighedsrådet - havde været på udflugt og set andre låger til et svaleredeorgel, og jeg fik den opfattelse, at alle var klar over, hvad opgaven gjaldt. At der ikke skulle være kanter på, sagde han og fortalte, hvordan han tidligt i processen også på det bestemteste talte imod guldkanter i et brev til menighedsrådet ved kirken.

Læs også
Strid om kirkemalerier fortsætter: - Jeg er rasende
Læs også
Strid om kirkemalerier fortsætter: - Jeg er rasende

Han fastslog også samtidig, at selvom retten ville frigive billederne, så ville han ikke kunne godkende værket, som det ser ud nu. Guldkanterne er et problem.

- Jeg er meget tilfreds med de malerier, Thomas Kluge har malet. Det er sket med indlevelse og viden om, hvad der kræves af disse værker. Men guldkanten, som er sat ovenpå, den er gal. De mest stilrene, idiomatiske værker er dem, hvor der er malet helt ud til kanten, så det må vi kræve, sagde eksperten i retten.


Nyhedsoverblik