Guld i sneen (Video)

Vintervejret giver udfordringer for bilisterne og kolde tæer for dem der skovler sne, men der er dem, der ser lyst på hvert et enkelt snefnug.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Snevejret har varet længe nu, og rigtig mange er rigtig godt og grundigt trætte af det. Men der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget
Mens vi andre bander over buler, når vi kører i grøften, har mekanikerne kronede dage

[video:video_mangler:100203_sneglaede_02.flv]

I hele regionen bliver der meldt om ekstra travlhed. Også hos Car Center Næstved. Her har de hele 25 procent mere arbejde end på en normal vinter:

- Finanskrisen har i hvert fald ikke ramt os. Vi har en del at gøre med folks vinterskader, konstaterer Kim Koch, som ejer Car Center Næstved.

Og mekanikerne er ikke de eneste, der har nok at lave. Det gælder også dem, der skal forhindre, at vi kører i grøften til at starte med. Oven på nogle sløve vintre har vognmand Jens Peter Hansen nu virkelig fået gang i hjulene på sin sneplov. Han graver nu ikke bare efter sne, men han skovler også guld ind.

- Ja, det er jo næsten som en gave sendt fra himlen, lyder det fra vognmanden, der har arbejdet næsten i døgndrift på det seneste.

Så er vejen til banken også ryddet for sne, er der god grund til at smile på hele turen derhen.
Hverken vognmanden - eller mekanikeren - er endnu blevet træt af vinteren - eller de lange arbejdsdage


Nyhedsoverblik