¨

Gammelt sikringsanlæg volder problemer – kan bryde i brand, hvis det ikke omstilles ordentligt

Det er et 40 år gammelt sikringsanlæg, der holder styr på signaler og sporskifter omkring Næstved Station. Foto: Mathias Svane Kraft - TV2 ØST

Et 40 år gammelt sikringsanlæg på Næstved Station har vist sig at være meget vanskeligt at parre med ny kørestrøm til el-tog.

Et sikringsanlæg fra 1980’erne har givet Banedanmark så store udfordringer, at pendlere først kan til påske 2021 kan forvente normal drift mellem Næstved og Ringsted.

På strækningen skal der nemlig installeres en ny form for kørestrøm, men det har vist sig, at det 40 år gamle sikringsanlæg skal have betydelig hjælp for at kunne holde til de spændinger, der skal bruges til at drive el-togene, der på sigt skal køre på strækningen.

- Det er den del, der har voldt os problemer, det er det, der gør, at vi bliver forsinkede, siger projektdirektør Klaus S. Jørgensen fra Banedanmark til TV2 ØST.

Vi har mange gamle anlæg, jeg tror, de ældste vi har er helt tilbage fra 30’erne

Klaus S. Jørgensen, projektdirektør, Banedanmark.

- De gamle sikringsanlæg er ikke vant til, at der er elektriske tog, og når man sætter sådan nogle køreledninger op, som man gør nu, og der kommer strøm på dem, så er det nogle rigtig store spændinger, der kommer i anlægget, fortæller Klaus S. Jørgensen.

Det er ikke unormalt, at et sikringsanlæg på en dansk station er 40 år gammelt, fortæller Klaus S. Jørgensen.

- Vi har mange gamle anlæg, jeg tror, de ældste vi har er helt tilbage fra 30’erne, fortæller han.

Men det, som nu skaber problemer i Næstved, er, at det gamle sikringsanlæg skal omstilles, så det passer til moderne kørestrøm.

- Det gælder om at beskytte de elektriske installationer, der er rundt omkring anlægget, så der ikke opstår farlige spændinger i det, så man enten kan få stød ved at røre ved det, eller worst case; så kan der gå ild i sådan et anlæg, hvis det ikke er beskyttet ordentligt, siger han.

Ny kombination

Det 40 år gamle sikringsanlæg sørger for at holde styr på signaler og sporskifter omkring Næstved Station. Det holder øje med, hvor der kører tog, og om der skulle holde noget i et spor på eller i nærheden af stationen.

- Det sikrer for eksempel, at sporskifterne står rigtigt, at de er låst fast, og at der ikke holder noget i sporet, som toget kunne køre ind i, forklarer Klaus S. Jørgensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Klaus S. Jørgensen, projektdirektør, Banedanmark. Arkivfoto. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Han fortæller, at der er stor forskel på de sikringsanlæg, der findes landet over. Og kombinationen af moderne kørestrøm og et sikringsanlæg fra 80’erne, er ny for Banedanmark.

- Sikringsanlæggene er skruet sammen på forskellig måde, og vi har endnu ikke immuniseret et sikringsanlæg af samme type, som det, vi har i Næstved, imod den slags kørestrøm, som kommer der.

Men har man i Banedanmark ikke tidligere lavet omstillinger til den nye type af kørestrøm på stationer med gamle sikringsanlæg?

Der er forskel på næsten alle sikringsanlæggene, så det er noget nyt, vi skal lave hver gang

Klaus S. Jørgensen, projektdirektør, Banedanmark.

- Jo, det har man sådan set, men det har været med nogle andre typer af kørestrøms-anlæg, siger Klaus S. Jørgensen.

- Den kørestrøm, som bliver sat op nu, det er en ny type, som vi første gang har introduceret i 2017 mellem Esbjerg og Lunderskov. Og her er anlægget tilbage fra 30’erne, fortæller han.

- Vi skal hen i hvert enkelt sikringsanlæg og vurdere, hvad skal der til, for at beskytte lige præcis det her sikringsanlæg mod kørestrømmen. Der er forskel på næsten alle sikringsanlæggene, så det er noget nyt, vi skal lave hver gang, siger han.

Kunne I have gjort noget anderledes for at have forudset, at det ville blive så omfattende et arbejde?

- Det er meget svært at sige, vi har jo arbejdet på det længe, og det er først her for nylig, at vi er kommet til den erkendelse, at det her, kan vi ikke nå, inden for den tid, vi havde regnet med, siger Klaus S. Jørgensen.

- Vi har baseret vores tidsskøn ud fra de erfaringer, vi trods alt har. De er baseret på de erfaringer vi har fra omstillinger til det gamle kørestrøms-system, men det nye system, det har vi ikke arbejdet ret meget med, så umiddelbart har vi vurderet så godt, som vi kunne, hvor lang tid, det ville tage, og der har vi så desværre blevet overraskede over, at det har taget længere tid, end vi har regnet med, siger projektdirektøren.

Færre tog i myldretiden

En af konsekvenserne, ved at arbejdet med omlægningen af sikringsanlægget kommer til at tage meget længere tid, er, at der kun kan køre to tog i timen mellem Næstved og Ringsted frem til påske 2021.

- Det separate sikringsanlæg, vi har imellem Ringsted og Næstved, det kan vi heller ikke tage i brug, før vi kan tage det på Næstved Station i brug, fortæller Klaus S. Jørgensen.

- Og det gør, at når vi starter op med tog igen den 30. november, så har vi ikke nogen signaler, der virker mellem Ringsted og Næstved.

Det betyder, at man er nødt til at ringe fra Næstved Station til Ringsted Station, og omvendt, for at fortælle, at nu kører der et tog på strækningen.

- Så det er en ret manuel måde at køre tog på, siger Klaus S. Jørgensen.

- Og det betyder også, at der kun vil være et tog på strækningen mellem Ringsted og Næstved ad gangen, simpelthen for at sikre, at der er styr på dem, og det gør, at der maximalt kan være to tog i timen hver vej, siger han.

- Det er lidt gammeldags, men det virker, og det er sikkert, og det har virket i mange år, siger projektdirektøren.

Og det er ikke kun antallet af tog, der påvirkes, også rejsetiden på trækningen bliver forlænget.

- Når man kører på den måde, så er der en maximal hastighed på den strækning, der hedder 120 i timen, og det betyder, at rejsetiden bliver lidt forlænget. Normalt i den gamle køreplan, der kørte man med 160 kilometer i timen, siger han.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App