Urmager Karsten Rymsz har skab sig en lille tidslomme i værkstedet på ganske få kvadratmeter i den lille landsby Menstrup uden for Næstved.
Her har han gennem 30 år lyttet til urenes tikken og takken. Og så har han med sit forstørrelsesglas og små skruetrækkere repareret ure, så de igen kunne få tiden til at gå rigtigt.
De kan godt lidt at høre den tik-tak og høre tiden gå
Lige nu oplever han, at mange unge gerne vil have repareret gamle ure.
- Når bedsteforældrene er gået bort, så hænger stueuret der. Det er et minde for de unge. Så kører de ud til mig og spørger, om jeg kan lave det. Det gør jeg så, og de bliver så glade. De kan godt lidt at høre den tik-tak og høre tiden gå, siger urmager Karsten Rymsz.
Artiklen fortsætter under billedet:
Ingen tid til stress
Der skal en ganske særlig tålmodighed og fingerlag til at få de gamle ure til at følge med tiden. Og stress er ikke noget der hører urmagerfaget til.
- I det hele taget, så fungerer det der med at have travlt bare ikke i urmagerfaget. Hvis du skal samle et ur, mens du er stresset, så ødelægger du bare nogle af hjulene. Hvis jeg laver et armbåndsur, skal jeg være endnu mere koncentreret, så jeg ikke ødelægger noget. Der skal være ro på, siger Karsten Rymsz, mens han skruer en skrue fast, der næsten ikke er til at se med det blotte øje.
En kunde er kommet ind i det ganske lille værksted. Det viser sig at være et batteri, der har sat tiden i stå.
Hvis du skal samle et ur, mens du er stresset, så ødelægger du bare nogle af hjulene
Karsten Rymsz sætter et nyt i og straks kan kunden igen følge med tiden.
- Man skal jo have et ur. Jeg vil ikke undvære det, siger Niels Hoffmann fra Glumsø, der har stukket hovedet indenfor på vejen hjemad.
Artiklen fortsætter under billederne:
Tid skal der til
Det er en lille tidslomme, Karsten Rymsz har skab bag døren i huset, hvor han også bor. Så i modsætning til så mange andre, bruger han ikke lang tid på at komme på arbejde.
Tid vil han hellere bruge med sine ure og hvis den er knap – tiden altså – tager han gerne en aften i brug.
Og hvis urmageren har brug fra en pause fra alt det arbejde med tid, finder han en mekanisk spilledåse frem. Den spiller musik på en valse og er naturligvis bygget op af noget, der kører rundt og som har tandhjul – nøjagtig som alle urene han bruger det meste af sin tid på.