Forsvarer tilfreds med dom i sag om vanrøgte hunde

Onsdag fik en 34-årig kvinde 30 dages betinget fængsel for vanrøgt af hunde, og hendes forsvarsadvokat Mie Sønder Koch var tilfreds med dommen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag fik en 34-årig kvinde fra Hyllinge 30 dages betinget fængsel i Retten i Næstved i en sag om vanrøgt af 91 hunde. Hun fik desuden også en frakendelse på at holde hund i de næste tre år.

Kvinden var ikke selv tilstede i retten, da dommen faldt. Til gengæld var hendes forsvarsadvokat Mie Sønder Koch mødt op i retten, og hun var tilfreds med afgørelsen.

 - Jeg er meget godt tilfreds. Jeg havde drøftet det her med min klient, inden jeg kom i dag. Jeg var godt klar over, at hun ikke dukkede op, så jeg ville gerne høre sådan nogenlunde, hvad hun mente om det her, siger Mie Sønder Koch og fortsætter:

- Jeg synes faktisk, vi har fået et resultat, der er ganske tæt på det, vi håbede på.

Har din klient tænkt sig at anke dommen?

- Nej, jeg forventer ikke at hun vil anke dommen. Jeg har ikke talt med hende endnu, men det forventer jeg ikke at hun vil, siger Mie Sønder Koch. 

Danmarks største sag om vanrøgt af hunde

Sagen startede tilbage i maj 2015, da 91 hunde og hvalpe blev fjernet fra en ejendom i Hyllinge nordøst for Næstved. Her blev hundene fundet indsmurt i størknet afføring og uden adgang til mad. Desuden led flere af hundene af forskellige sygdomme. 

Vanrøgt Hund trimmes hundesag cockerspaniel
Læs også
Hundene fra vanrøgtssag: Sådan har de det i dag
Vanrøgt Hund trimmes hundesag cockerspaniel
Læs også
Hundene fra vanrøgtssag: Sådan har de det i dag

Dengang blev sagen kaldt Danmarks største sag om vanrøgt af hunde, da der var tale om 91 hunde.

Dette slog anklagemyndigheden hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ned på, der mente, at alle 91 hunde var blevet behandlet groft uforsvarligt. Men det mente retten dog ikke, at der var bevis for.

Derfor blev den 34-årige kvinde dømt for at udsætte 67 af de 91 hunde for grov vanrøgt.

- Så nogle af hundene har haft de skidt, men der er også en stor mængde hunde, der ikke har haft det dårligt. Det har retten gået ind og kigget på, og derfor skal straffen ikke være så hård, som anklagemyndigheden har påstået, siger Mie Sønder Koch.


Nyhedsoverblik