Forsøgte at tage sit eget liv

Jakob Hansen forsøgte at begå selvmord i 2011. Han er en del af en ny, skræmmende undersøgelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I 2011 gik Jakob Hansen en tur i skoven omkring Herlufholm i Næstved – for at tage sit eget liv. Han fandt et træ og forsøgte at hænge sig selv, men stoppede undervejs.

-       Jeg var frustreret over min situation, jeg var ked af mit liv, som det var og jeg var forpint over de muligheder, som jeg kunne se, jeg ikke kunne bruge til noget, fortæller han.

Jakob Hansen er en del af en ny og skræmmende undersøgelse, som viser at lige under hver 10. unge har forsøgt at begå selvmord. Det er et antal, der er over dobbelt så stort som på landsplan. Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune står bag undersøgelsen.

Den opsigtsvækkende undersøgelse har overrasket eksperter på området, men tallene kommer ikke bag på Jakob Hansen.

-       Det kommer ikke bag på mig, at tallene er så høje, for der er rigtigt mange, der har det svært og nogle har nemmere ved at håndtere det end andre. Specielt i takt med at kravene til de unge øges, siger Jakob Hansen.

Jakob Hansen er i dag 29 år gammel og på rette spor igen. Han bruger blandt andet sine voldsomme oplevelser til at holde foredrag for andre unge gennem den landsdækkende kampagne ”En af os.”

<p>Jakob Hansen står nu frem med sin historie om selvmordsforsøg.

 


Nyhedsoverblik