Forslag om stor energipark møder lokal modstand: - Bekymrede for høje vindmøller

Næsten 1000 borgere har skrevet under på, at de er imod planen om en 80 hektar stor energipark ved Holmegaard Gods.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landmand Søren Christensen fra Fensmark er langt fra glad for planen om at anlægge en stor energipark tæt på hans gård.

Det er Holmegaard Gods, der har ansøgt om at opstille 2-3 vindmøller med en højde på 150 meter samt anlægge en solcellepark på cirka 80 hektar mellem Fensmark og Holme-Olstrup.

- Det bliver gigantisk, plus de bliver de der 130 meter i bredden, siger Søren Christensen om de vindmøller, han potentielt kan få udsigt til.

Han har allerede to mindre vindmøller stående i nærheden. De generer ikke landmanden, fortæller han. Det er størrelsen på de nye vindmøller, han er utilfreds med.

Som en del af ansøgningen, ønsker Holmegaard Gods også, at en allerede planlagt omfartsvej rykkes, så solcelleanlægget ikke brydes op af vejen. Dette vil rykke vejen tættere på Søren Christensens grund.

- Det vil komme til at støje meget mere, når den kommer tættere på, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Planer om en stor energipark ved Fensmark har fået mange lokale borgere til at lave en underskriftsindsamling mod projektet.
Planer om en stor energipark ved Fensmark har fået mange lokale borgere til at lave en underskriftsindsamling mod projektet. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Strøm til mere end 25.000 husstande

Energiparken ved Holmegaard Gods vil tilsammen kunne producere strøm til 26.500 husstande - vel at mærke uden at udlede CO2.

Det vil gøre en stor forskel i forhold til Næstved Kommunes Klimaplan 2020-2030, der blandt andet indeholder et mål om at reducere kommunens CO2-udledning med 60 % i 2025 og 70 % i 2030 i forhold til udledningen i 1990. Derudover er det også sat som mål, at elektricitetsproduktionen skal være CO2-neutral i 2030.

Læs også
Enigt byråd siger ja til kæmpe solcelleanlæg
Læs også
Enigt byråd siger ja til kæmpe solcelleanlæg

Inden for det seneste år er to større klima-projekter i Næstved Kommune blevet stoppet af regeringen. Først ved Sparresholm Gods, hvor tre store vindmøller alligevel ikke måtte opføres af hensyn til det nærliggende Skovtårnet, der har nydt stor popularitet de seneste år.

Siden et stort solcelleprojekt ved Nylandsmose, der blev taget af brættet, da indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) mente, at solcelleanlægget ville have en for stor negativ påvirkning på naturen.

- Vi har jo ikke været heldige med de sidste to projekter, vi har haft i støbeskeen. Så vi er lidt bagefter i forhold til at nå de mål, der er sat i den grønne omstilling, så jeg håber på det her projekt i en eller anden form, siger Niels True (V), der er næstformand i Plan- og Erhvervsudvalget i Næstved Kommune.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Vi har jo ikke været heldige med de sidste to projekter, vi har haft i støbeskeen. Så vi er lidt bagefter i forhold til at nå de mål, der er sat i den grønne omstilling, så jeg håber på det her projekt i en eller anden form, siger Niels True (V), der er næstformand i Plan- og Erhvervsudvalget i Næstved Kommune.
- Vi har jo ikke været heldige med de sidste to projekter, vi har haft i støbeskeen. Så vi er lidt bagefter i forhold til at nå de mål, der er sat i den grønne omstilling, så jeg håber på det her projekt i en eller anden form, siger Niels True (V), der er næstformand i Plan- og Erhvervsudvalget i Næstved Kommune. Foto: Line Strand - TV2 ØST

På nuværende tidspunkt er energipark-projektet ved Holmegaard Gods i sin spæde start. Det er på nuværende tidspunkt en ansøgning, som kommunen skal tage stilling til. I den forbindelse har kommunen inviteret borgere til at komme med deres synspunkter og idéer til planen.

Christian Danneskiold Lassen er godsejer på Holmegaard Gods og dermed manden bag projektet. Han forstår godt utilfredsheden hos Søren Christensen, men han henviser samtidigt til, at der fra både landspolitisk side og på kommunalt plan er sat mål om mere grøn energi.

- Man kan ikke se det her anlæg alene som noget, jeg bare vil. Det er også et spørgsmål om, hvad Folketinget har vedtaget, og hvad Næstved Kommune har skrevet under på. Så det skal jo ligge et eller andet sted, men jeg kan godt forstå det utiltalende i, at det ligger lige ved siden af en selv, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan kommer den planlagte energipark til at ligge, hvis den bliver til en realitet.
Sådan kommer den planlagte energipark til at ligge, hvis den bliver til en realitet. Foto: Grafik: Nick Abildgaard

Omfattende modstand

Det er ikke kun Søren Christensen, der er utilfreds med energipark-planen. Lokale beboere har nemlig startet en underskriftsindsamling mod projektet, og mandag har knap 1000 borgere markeret deres modstand med en underskrift enten fysisk eller digitalt.

- Vi har skrevet under på, at vi ikke er enige i linjeføringen, at vi er bekymrede for de høje vindmøller, og så er vi ikke enige i placeringen af solcellerne. Så vi er ikke imod grøn energi, det vil jeg gerne understrege, siger Morten Harbo, der er initiativtager til underskriftsindsamlingen.

Læs også
Protesterer mod havmøller – 1500 sommerhusejere sparer op til retsopgør
Læs også
Protesterer mod havmøller – 1500 sommerhusejere sparer op til retsopgør

Både Niels True (V) og Christian Danneskiold Lassen er åbne for en dialog om projektet.

- Vi tager feedbacken med os, når vi starter hele plan-processen op. Men jeg tror ikke, at projektet er lagt i graven overhoved, siger Niels True (V).

- Jeg er villig til at lytte til det, og jeg kan også se mig selv i øjnene, hvis vi skrotter det helt, men så gider jeg ikke høre så meget mere om den grønne omstilling her på egnen, lyder det fra Christian Danneskiold Lassen.

Artiklen fortsætter under billedet.

-	Jeg er villig til at lytte til det, og jeg kan også se mig selv i øjnene, hvis vi skrotter det helt, men så gider jeg ikke høre så meget mere om den grønne omstilling her på egnen, siger Christian Danneskiold Lassen, der er godsejer på Holmegaard Gods og dermed initiativtager bag projektet.
- Jeg er villig til at lytte til det, og jeg kan også se mig selv i øjnene, hvis vi skrotter det helt, men så gider jeg ikke høre så meget mere om den grønne omstilling her på egnen, siger Christian Danneskiold Lassen, der er godsejer på Holmegaard Gods og dermed initiativtager bag projektet. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Hvis kommunen går videre med projektet, så skal der laves en ny lokalplan. Det arbejde forventes afsluttet inden årets udgang. 

Derefter vil projektet blive sendt i offentlig høring i 8 uger, hvor alle har mulighed for at komme med bemærkninger.


Nyhedsoverblik