Forhøjet sikkerhed ved VM i håndbold

Lørdag den 5. december dribler de første håndboldkvinder ud på banen i Arena Næstved. I den forbindelse vil politiet være massiv til stede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Håndboldsfesten bliver om få dage skudt i gang i Næstved, og som det ser ud lige nu, så er der blevet solgt over 42.000 biletter til de indledende kampe og én ottendedelsfinale.

Der vil være masser af heppende og jublende tilskuere til stede, men det betyder også, at politiet vil være massivt tilstede. 

PET samarbejder med de relevante politikredse og Rigspolitiet omkring sikkerheden ved afholdelse af VM i håndbold for kvinder i de kommende uger.

- I lyset af hændelserne i Paris den 13. november 2015 og den efterfølgende situation i flere europæiske lande er PET løbende opmærksom på, om der sker ændringer i trusselsbilledet og om der i den forbindelse bør iværksættes yderligere sikkerhedsmæssige tiltag i forbindelse med VM i Danmark, skriver PET til TV ØST.

- PET har ikke ændret vurderingen af terror-truslen mod Danmark. Den vurderes fortsat som alvorlig, skriver de. 

Lokale betjente hjælper PET

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil være massivt til stede ved begivenheden, men det er ikke meget, de vil sige i forbindelse med deres arbejde, da det er PET, der står for det.

Hvordan vil sikkerheden være?

Det er PET, der har ansvaret, så det kan jeg ikke udtale mig om, men vil der være forhøjet beredskab til stede. Det er den trusselsvurdering, de har lavet. Det er jo konsekvensen af det, der skete i Paris og alt det, der sker lige nu i Europa. Så selvfølgelig vil vi være massivt til stede, siger Thorkild Steen Jensen, der er politiinspektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Hvordan er beredskabet forhøjet?

Vi har lavet en lokalplan, men mere kan jeg ikke sige om det. I forhold til sikkerheden, så kan jeg ikke oplyse noget om, hvordan vi arbejder og hvor mange vi vil være til stede.

Men I mener, at folk kan føle sige sikre?

Jeg mener bestemt, at vi lever op til sikkerheden. Mere kan jeg ikke sige om det. 

 


Nyhedsoverblik