Forbrændt dreng er vågnet og er taget ud af respirator

Den 11-årige forbrændte dreng fra Næstved er nu vågen. Politiet mener, at drengen i kådhed har hældt benzin på sin jakke og sat ild til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 11-årige dreng der i går blev livsfarligt forbrændt i sit hjem i Næstved er nu vågnet og er taget ud af respiratoren, og er nu uden for livsfare, det fortæller vicepolitikommisær Arne Holdensen til DR Sjælland.

Politiet har her til eftermiddag afhørt de fire kammerater, som var til stede, da der gik ild i drengen, for at finde ud af, hvad der præcist skete, det fortæller vicepolitikommisær Arne Holdensen:

- Det, der er sket præcist, er, at drengen i kådhed har stået og haft en benzindunk i hånden, og har hældt benzin ud på sin jakke. Derefter sætter han ild til jakken.

Ifølge Vicepolitikommisær Arne Holdensen, så har de fire kammerater ingen skyld i branden:

- Ikke efter de meget samstemmende forklaringer vi har fået fra dem i dag, siger han.

Vicepolitikommisær Arne Holdensen fortæller til DR Sjælland at de forventer, at de kan afhøre den forbrændte dreng i morgen torsdag.


Nyhedsoverblik